Annonce
Sport

Opløsning i den ene lejr i fodboldkrigen: Flere klubber trækker sig fra Super League, melder medier

Peter Cech, teknisk direktør i Chelsea, var til stede, da mange Chelsea-fans demonstrerede mod Super League inden holdets hjemmekamp tirsdag aften mod Brighton. Foto: Matthew Childs/Reuters
Ifølge BBC har Manchester City trukket sig fra Super League, mens også Chelsea skulle forberede et exit.

Den nye udbryderturnering European Super League ser tirsdag aften ud til potentielt at være på vej til at smuldre.

Således er både Manchester City og Chelsea på vej ud af ligaen. Det skriver flere britiske medier - herunder BBC, Sky og The Guardian.

Ifølge BBC har City allerede trukket sig, mens Chelsea forbereder et exit.

City og Chelsea er to af seks klubber fra Premier League, som var blandt de 12 storklubber, der mandag annoncerede stiftelsen af den eksklusive europæiske liga som konkurrent til Champions League.

Det skabte straks kaos og voldsomme reaktioner i hele fodboldverdenen, hvor Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), straks truede med eksklusion og diverse sanktioner mod klubber og spillere.

Ifølge de engelske medier har Chelsea fortrudt sin indtræden i Super League, og derfor vil man inden længe meddele, at man forbereder at trække sig fra projektet med udbryderligaen.

Det forventes, at klubben kommer med en officiel melding tirsdag aften.

Flere medlemmer af den britiske regering udtalte mandag, at de var imod en europæisk udbryderturnering for de store hold.

Tirsdag understreger ministeren for sport, Oliver Dowden, på Twitter, at regeringen stadig agter at iværksætte en undersøgelse af forsøget fra de 12 klubber.

- Det er godt at se, at Chelsea og Manchester City er kommet til fornuft.

- Vi bliver nødt til at sørge for, at det her aldrig kan ske igen, skriver ministeren.

Også Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, bifalder på Twitter beslutningen fra de to klubber.

- Jeg håber, at de andre klubber i European Super League vil følge trop, skriver han.

Chelsea skal i aktion hjemme mod Brighton i Premier League tirsdag aften. Inden opgøret demonstrerede en stor gruppe Chelsea-fans uden for stadion.

Fansene er vrede over klubbens indtræden i den lukkede europæiske liga, men ifølge de engelske medier kan fansene altså snart ånde lettet op.

Fansene blokerede blandt andet for holdets spillerbus, da den ankom til Chelseas hjemmebane i London, Stamford Bridge.

De øvrige ti klubber i European Super League er Manchester United, Liverpool, Tottenham, Arsenal, Juventus, Inter, AC Milan, Real Madrid, FC Barcelona og Atlético Madrid.

En række engelske medier erfarer, at udbryderklubberne mødes tirsdag aften for at drøfte situationen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Kongeskibet satte et kulinarisk punktum for 101 års genforening

Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sønderborg

Gense videoen: Dronningen holder reception på Kongeskibet i Sønderborg

Annonce