Annonce
Sport

Medier: NBA vedtager genstart i Orlando med 22 hold

Usa Today Uspw/Ritzau Scanpix
Basketballstjernerne i NBA skal spille alle kampe i Orlando, når ligaen genstarter efter en coronapause.
Annonce

Verdens stærkeste basketliga NBA er rykket nærmere en genstart efter en længere pause på grund af coronapandemien.

Det beretter flere amerikanske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

På et møde har det såkaldte Board of Governors med en repræsentant fra hver af ligaens 30 klubber godkendt en plan for genstarten.

De er blevet enige om, at 22 hold spiller samtlige kampe i et sportskompleks i Disney World lidt uden for Orlando i Florida.

Dermed er der otte hold, der ikke kan deltage i genstarten.

Holdene er sorteret fra, da de på tidspunktet for corona-nedlukningen af ligaen var seks kampe eller mere fra at sikre sig en plads i slutspillet.

Ifølge planen vil slutspillet gå i gang 31. juli, og finalen vil formentlig strække sig et pænt stykke ind i oktober. Det oplyser ESPN. En eventuel syvende finalekamp spilles 15. oktober.

Genstartsplanen har fået 29 stemmer for, mens en enkelt var imod.

Ifølge flere medier skulle Portland Trail Blazers have stemt imod, selv om klubben er blandt de 22 deltagere i slutspillet.

NBA har været suspenderet siden midten af marts, efter en af ligaens spillere blev testet positiv for coronavirus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Hall of Fame For abonnenter

Wilson Kipketer satte verdensrekorder for Danmark: Da han ankom var han ensom, fik hjemve og ville ikke træne i regnvejr

Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce