Annonce
Udland

Syrien sender soldater mod tyrkisk offensiv

Khalil Ashawi/Reuters
Kurdere laver aftale med Assad om at sætte hæren ind ved grænsen. Macron og Merkel kræver stop for offensiven.

Syriens regeringshær er begyndt at rykke soldater nordpå for at "konfrontere en tyrkisk aggression" i det nordlige Syrien.

Det rapporterer statslige syriske medier søndag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den kurdiske administration i det nordlige Syrien bekræfter, at den har indgået en aftale med Syriens regering om, at den syriske hær kan indsættes tæt ved grænsen til Tyrkiet.

Det skriver den kurdiske administration på sin officielle Facebook-side ifølge nyhedsbureauet AFP.

- For at undgå og konfrontere denne aggression er der indgået en aftale med den syriske regering (...) så den syriske hær kan indsættes langs med den syrisk-tyrkiske grænse for at hjælpe de Syriske Demokratiske Styrker (SDF), lyder det i Facebook-opslaget.

Kurderne skriver videre, at den aftale, der er indgået med præsident Bashar al-Assads regering, "baner vej for at befri resten af de syriske byer, der er besat af den tyrkiske hær, såsom Afrin".

Afrin er en større kurdisk enklave i den nordvestlige del af Syrien.

De statslige syriske medier melder ikke noget om, præcis hvor i det nordlige Syrien soldaterne skal indsættes.

Tyrkisk militær har i de seneste dage med hjælp af syriske oppositionsstyrker indtaget nogle af de grænseområder, som kurdiske militser hidtil har kontrolleret.

Tidligere søndag aften bekræftede en højtstående kurdisk politiker, at der er forhandlinger i gang mellem den kurdiskledede styrke SDF og den syriske regering.

- Vi håber at nå til en aftale, der stopper krigen og dens farlige og katastrofale konsekvenser, siger politikeren, Ahmed Suleiman fra det Kurdiske Demokratiske Progressive Parti i Syrien.

I Frankrig siger præsident Emmanuel Macron, at den tyrkiske offensiv i det nordlige Syrien risikerer at skabe en "uholdbar" humanitær situation.

- Vi har et fælles ønske om, at denne offensiv slutter, siger han på et pressemøde med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i Paris.

- Denne offensiv risikerer at skabe en uholdbar humanitær situation og hjælpe Islamisk Stat med at komme tilbage i regionen.

Macron har indkaldt sit forsvarskabinet til krisemøde søndag aften.

Den franske præsident har desuden talt i telefon med sin kollega i USA, Donald Trump.

Trump gav for en uge siden en omstridt ordre til at trække amerikanske soldater tilbage fra det nordøstlige Syrien.

Hans beslutning er af politikere og medier i USA blevet opfattet som et grønt lys til Tyrkiet til at angribe kurderne i området.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];