Annonce
Sport

Medier: Tottenham har accepteret Inters bud på Eriksen

Dylan Martinez/Reuters
Christian Eriksen bliver Inter-spiller i starten af næste uge, meddeler flere medier. Klubberne er enige.

Christian Eriksens længe ventede skifte fra Tottenham til italienske Inter skulle blive en realitet i starten af næste uge.

Flere medier, blandt andet The Guardian og La Gazzetta dello Sport, skriver, at klubberne stort set er enige om de økonomiske forhold i aftalen, og at den danske midtbanespiller på mandag rejser til Italien for at skrive under.

Ifølge The Guardian har Inter accepteret at imødekomme Tottenhams krav på 20 millioner euro for at få danskeren her og nu frem for at vente til sommer, hvor Eriksen kan skifte uden overgangssum.

Der er tale om en aftale, der løber i fire et halvt år, altså frem til sommeren 2024.

Det skulle primært være de økonomiske spørgsmål, der er grunden til, at handlen ikke for længst er gået igennem, men i stedet har udviklet sig til lidt af en medieføljeton i januar.

Tottenham har hele tiden stået fast på sit krav på 20 millioner euro, mens Inter efter sigende åbnede forhandlingerne med at tilbyde det halve.

Fredag skulle den knast være ryddet af vejen, og dermed siger Eriksen farvel til Tottenham efter seks et halvt år og mere end 300 kampe.

Annonce

Han kom til Tottenham fra Ajax i 2013 og var blandt andet med til at spille klubben i Champions League-finalen sidste år.

Inter har gang i en større oprustning med erfarne Premier League-spillere i vinterens transfervindue.

Klubben har købt Manchester Uniteds Ashley Young og lejet Victor Moses fra Inter-træner Antonio Contes tidligere klub Chelsea. Klubben skulle også været meget interesseret i en anden Chelsea-spiller, nemlig Olivier Giroud.

Den norditalienske klub er aktuelt på andenpladsen i Serie A, hvor der er fire point op til førende Juventus.

Christian Eriksen kan spille sin sidste kamp for Tottenham lørdag, når London-klubben møder Southampton i FA Cuppen.


/ritzau/

Læs artiklen hos guardian.co.uk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce