Annonce
Danmark

Medier: Venstrefolk i Midt- og Vestjylland vil af med Løkke og Jensen

Jens Nicolai Vejlgaard er fortsat tavs om det krisemøde, som Venstre i Region Midtjylland holdt mandag, men flere medier kan fortælle, at de vil have Løkke og Jensen til at gå. Arkivfoto: Mads Dalegaard
I Venstres kerneland har man ikke længere tillid til, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen kan lede partiet. I Region Midtjylland vil kommuneformændene have nye folk i spidsen for partiet, skriver flere medier

Ringkøbing-Skjern: Selv om formand for Venstre i Region Midtjylland, Jens Nicolai Vejlgaard, fortsat nægter at sige noget som helst om det krisemøde, som kommuneformændene holdt mandag eftermiddag, så tyder alt på, at tillidsfolkene i partiets kerneland har mistet tilliden til formanden og næstformanden.

Flere medier kan nu fortælle, at konklusionen på mødet i det midtjyske var klar. Lokalformændene har mistet troen på at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen kan styre partiet ud af den uro, som har rullet siden sommergruppemødet for nylig. Derfor kræver de nye folk i front for Venstre, og det betyder, at formanden og næstformanden må gå af.

Løkke og Rasmussen fik angiveligt beskeden mandag efter de midt- og vestjyske kommuneformænds møde. Ifølge Berlingske er håbet, at de vil trække sig frivilligt. Hvis de agter at fortsætte eller nægter at gå, vil et flertal i hovedbestyrelsen kræve formandsskabets afgang, oplyser kilder til avisen.

Lars Løkke Rasmussen har på Facebook meldt ud, at han ønsker at fortsætte som formand for partiet og derfor stiller op ved et fremrykket landsmøde. Kristian Jensen har derimod ikke ønsket at sige noget om sine fremtidsplaner.

Jens Nicolai Vejlgaard vil ikke kommentere oplysningerne, ligesom han ikke vil fortælle, om han personligt har tillid til sit partis formand og næstformand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce