Annonce
Vejen

Medius i Holsted: - Det rammer os hårdt

Centerleder Henning Aaskov, Medius Holsted: Den store caféomsætning i marts og april plejer at hjælpe os over sommeren, men den kommer vi jo til at mangle i år. Arkivfoto: Steen Rasmussen.
Også Medius Holsted er gevaldig påvirket negativt af lukningen på grund af covid-19. Centerleder frygter det griber om sig.

Holsted: - Vi er hårdt ramt af aflysninger af stævner, konfirmationer, levering af skolemad og ikke mindst på cafédriften. Den kommende weekend skulle vi have haft 450 spisende både fredag og lørdag. Jeg tror alene på cafédriften, kommer vi til at mangle 300.000 kroner i omsætning i marts måned, siger centerleder Henning Aaskov.

I øjeblikket er han og pedellen de eneste på job, og fra på mandag er Henning Aaskov den eneste i huset. De tre øvrige fastansatte er sendt hjem, og de 20 løst ansatte er der ikke noget job til.

- Det rammer os hårdt, det er vi nødt til at erkende. Den store caféomsætning i marts og april plejer at hjælpe os over sommeren, men den kommer vi jo til at mangle i år. Vi håber på støtte fra regeringen, men de selvejende institutioner ved ingenting endnu. Foreløbig gør vi, hvad vi kan - det værste er, at vi ikke ved, hvad det er vi vågner op til bagefter, siger Henning Aaskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce