Annonce
Haderslev

Medlem af handicaprådet: LEV og autister er repræsenteret i handicaprådet

Marie Skødt (S), der tidligere var næstformand i handicaprådet kalder det en tanketorsk, at hun sagde LEV og autismeforeningen ej var repræsenteret i handicaprådet. Arkivfoto: Jacob Schultz
Det er faldet flere for brystet, at formanden for socialudvalget, Marie Skødt (S), i et interview har sagt, at LEV og autismeforeningen ikke er repræsenteret i handicaprådet. Skødt kalder det en tanketorsk.
Annonce

HADERSLEV: - Vi har primært i handicaprådet diskuteret voksenområdet og fysiske handicap. Hverken autisme eller LEV Haderslev er repræsenteret i rådet. Det skal vi have gjort noget ved. Sådan sagde socialudvalgsformand Marie Skødt (S) i en artikel om den kritik, forældre til handicappede børn har rejst på det seneste.

Udtalelsen er faldet flere medlemmer af handicaprådet for brystet, fordi begge organisationer er rent faktisk repræsenteret. LEV er det ved Jon Jensen, mens autismeforeningen er det ved Christa Erichsen, der er valgt som suppleant og deltager i alle formøder, fortæller et af rådets øvrige medlemmer, Merethe Fredsted fra Scleroseforeningen:

- Det burde Marie Skødt vide, hun var jo næstformand i handicaprådet i over to år. Men med eller uden valgte repræsentanter, så er det forkert at sige, at det den manglende repræsentation er årsag til, at børnehandicapområdet og autismeområdet ikke drøftes. De fem repræsentanter for diverse handicapforeninger repræsenterer altså alle handicapområder. Vi taler ikke blot tale vores eget områdes sag.


Med eller uden valgte repræsentanter, så er det forkert at sige, at det den manglende repræsentation er årsag til, at børnehandicapområdet og autismeområdet ikke drøftes. De fem repræsentanter for diverse handicapforeninger repræsenterer altså alle handicapområder. Vi taler ikke blot tale vores eget områdes sag.

Merethe Fredsted


Annonce

En tanketorsk

- Det var en tanketorsk, siger Marie Skødt om sin udtalelse om, at hverken LEV eller autisme-området er repræsenteret i handicaprådet, og uddyber:

- I handicaprådet har vi en fælles dagsorden, og det er jo ikke sådan, at hver organisation sidder og passer hver sin egen lille kælphest. Der samarbejdes på tværs, og det er gode mennesker, der sidder i det råd.

Marie Skødt måtte i slutningen af maj måned sige farvel til næstformandsposten i handicaprådet, fordi hun og partifællen Bo Morthorst Rasmussen byttede pladser i byrådet. Han overtog hendes næstformandsplads i handicaprådet og hendes plads i økonomiudvalget, mens hun overtog hans formandspost i socialudvalget og hans plads i FGU's bestyrelse, og Marie Skødt lægger ikke skjul på, at hun savner rådet:

- Det gør jeg i hvert fald nu. Jeg lærte utrolig meget i de to et halvt år, jeg var næstformand der, og jeg har fået megen god viden med mig, og jeg synes, at jeg har været ‘rigtig glad for at sidde i rådet, og fortsætter som suppleant for Bo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ikea sætter kurs mod Møgeltønder

Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce