Annonce
Haderslev

Eftersøgning afblæst: Meget beruset mand forsvandt ved Lillebælt, han dukkede op i Hamborg

Den forsvundne mand blev fundet i Hamborg. Torsdag eftermiddag var vennerne på tur til Aarø. Foto: Kurt Mogensen
Annonce

AARØSUND: En 69-årig mand forsvandt torsdag sidst på eftermiddagen fra en sammenkomst i Aarøsund. En lille flok venner mødes hvert år hos Kurt Mogensen på Færgevej 73 og griller og fester.

Men Valdemar, som er tysk/russer, var med for første gang i torsdag. Men mellem klokken 17 og 19 forsvandt han. Og hans telefon virkede ikke i Danmark. Derfor var vennerne stærk bekymrede, da han stadig ikke var dukket op ved 11-tiden fredag.

– For han er ikke vant til at være ved vand, forklarede Kurt Mogensen.

De havde ledt efter han på havnen i Aarøsund. Han kunne være gået i hvilken som helst retning. Bortset fra, at han sidst på eftermiddagen var så beruset, at han knap kunne stå på sine ben. Og hans sko var efterladt i en bil.

Han blev sidst set nær lystbådehavnen.

Kurt Mogensen efterlyste ham på Facebook-siden ”Årøsund – før og nu”. Og så fredag klokken 10.55 hos politiet.

Men ved 11.30-tiden var der hul igennem til Valdemar. Han var på det tidspunkt i Hamborg. Han var på vej hjem. Hvordan han var kommet dertil, vidste hans venner ikke.

De var glade for, at han var fundet i live, men de var også lidt sure på ham. Han bliver måske ikke inviteret med en anden gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Tønder

Klip i kørekortet på vej

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce