Annonce
Læserbrev

Meget mere end et byskilt

Læserbrev: Haderslev - Hadersleben. I 2015 blev vores borgmester meget upopulær, da han satte et to-sproget byskilt op i Haderslev. Faktisk nåede skiltet ikke at stå uberørt i særlig lang tid, og det gav i det hele taget anledning til en stor debat - nogle så skiltet som en service-information til vildfarne turister og andre skrev på facebook, at “Danmark er for danskerne” og mente derfor, at skiltet sendte helt forkerte signaler.

I den forbindelse tog Enhedslisten forslaget om at bevare det to-sprogede skilt op i byrådssalen, men blev desværre stemt ned.

Til “Deutschen Tag” i Tinglev i lørdags bragte vores borgmester H.P. Geil igen det omtalte skilt på banen. Faktisk sagde han, at tiden måske er til et nyt forsøg. Jeg er enig med ham, men det er der stadig flere, der ikke er. “Aufgrund von Navigationsgeräten haben sie nicht länger die gleiche Funktion wie früher“, svarede borgmesteren i Aabenraa /Apenrade Thomas Andresen om forslaget. Så det vil altså sige, at på grund af GPS’er har de to-sprogede skilte ikke længere den samme funktion som før? Hmm.. Men er et byskilt ikke meget mere end en funktion?

Næste år fejrer vi 100-året for genforeningen, så mon ikke det er en udmærket anledning til at forny vores byskilte? Vi bor i et grænseland, og Haderslev har været en del af Tyskland. Den historie kan vi ikke løbe fra. I dag har vi en tysk avis, en tysk skole, en tysk børnehave osv. De to-sprogede skilte er ikke blot en anerkendelse af det tyske mindretal, men en vigtig påmindelse om den historie, Haderslev har været i gennem. Og netop derfor, mener jeg, at vores byskilte bør være to-sprogede. Så, kære byråd, overvej det lige en ekstra gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce