Annonce
Vejen

Meget mere end musik

Foto: Sigrid Elvira Østergaard
Priser og pokaler fylder en hel væg i Vejen Gardens lokaler på Realskolen. Men musikken er kun en lille del af det, der kitter drengene sammen.

VEJEN: Det kan godt give én kuldegysning, når Vejens rødklædte gardister marcherer gennem gågaden, ranke, fokuserede og rasende dygtige. Men gardisternes fællesskab rækker langt ud over den musik, de marcherer til, og det får drengene til at blive ved, også ud over drengetiden.

- Vi er jo ikke bare et hold, men også en familie.

Ordene kommer fra Vicneas Kanagarajasen, som er 23 år, læser til bygningskonstruktør og til dagligt bor i Esbjerg.

Alligevel tager han turen til Realskolen hver onsdag, de fleste lørdage og til alle de udrykninger, han overhovedet kan.

Vicneas har været i garden siden han var omkring 9, dengang garden krævede optagelsesprøve, hvor man skulle synge og gå i takt.

- Jeg var så heldig, at jeg var en af de drenge, der blev optaget. Lige siden har jeg hængt ved, fortæller han.

Vicneas spiller klarinet og saxofon, og selv om han er glad for musikken, er det sammenholdet, der får ham til at blive ved med at komme. - Det kammeratskab man får opbygget, er uundværligt. Det er bare så stort og holder ved resten af ens liv. Jeg har uden tvivl mødt mine bedste venner igennem VG, og det er jeg så taknemlig for, fortæller han

Vicneas Kanagarajasen underviser i træblæsere i garden, han instruerer fanfarekorpset og er med i det udrykningshold, der kaldes tattoo-holdet. Og han er meget engageret i at tage imod de nye gardister:

- Jeg gør alt, hvad jeg kan for, at de føler sig velkomne. Det er så vigtigt, at de føler sig trygge ved at være her.

Annonce

Jeg gør alt, hvad jeg kan for, at de føler sig velkomne. Det er så vigtigt, at de føler sig trygge ved at være her.

Vicneas Kanagarajasen

Større end én selv

En af dem, Vicneas har været med til at tage imod, er Alexander Hougaard Johansen på 10 år. Han har meget snart to-års-jubilæum i garden. Alexander startede, fordi han havde lyst til at spille musik, og i dag spiller han signalhorn og klarinet i fuld uniform, når garden rykker ud.

Hans mor, Rikke Jensen, oplever ligesom Vicneas, at sammenholdet i garden er meget stærkt:

- Kammeratskabet er rigtigt godt og ofte på kryds af alle aldre. Den fælles interesse giver drengene noget at samles om. Alexander elsker at spille musik med VG. Han trives rigtigt godt i fællesskabet og glæder sig til at komme ned og være sammen med de andre drenge, siger hun.

Alexander er helt enig med sin mor:

- Det bedste ved Vejen Garden er alle mine nye venner, og at vi kan spille musik sammen. Jeg har fået masser af nye venner, både om onsdagen og når vi mødes i fritiden og leger og spiller computer, siger han.

Alexander kan godt huske, hvordan det var at være helt ny, og hvordan han blev modtaget.

- I starten legede de andre med mig og viste mig rundt og sørgede for mig, fortæller han.

En, der har haft ekstra stor glæde af garden er Benjamin Damsgaard Henriksen på 13. Han startede i garden i 2017 og spiller i dag saxofon i harmoniorkestret.

- Før jeg kom i garden havde jeg ikke så mange venner. Men nu har jeg fået rigtigt mange venner. Der er et stort kammeratskab her, siger han.

Mor, Marianne Damsgaard Henriksen er helt enig:

- Benjamin har altid haft det lidt svært, fordi han var den kreative og musikalske dreng, og alle de andre drenge i klassen var hovedsageligt til fodbold, fortæller hun.

- Efter start i garden har han fået en stor venskabskreds og bedstevenner. For udenforstående kan det være svært at forstå, men når først man er kommet ind i garden, forstår man, hvordan venskaber krydser alder og mange finder venskaber for livet.

Og venskaberne på tværs af alder fører andre ting med sig, fortæller Benjamin:

- Når man lærer både de yngre og de ældre drenge at kende, lærer man at respektere andre aldre en ens egen, siger han og tilføjer:

- Og så er man med i noget, der er større end én selv.

Garden er en livsstil

I den anden ende af aldersskalaen er Jacob Raahauge, som er 36 år. Han har været med i garden i 27 år, og ingen i hans familie var nogensinde i tvivl om, at han skulle i Vejen Garden.

- Da jeg var 3 år, så jeg for første gang Vejen Garden gå igennem Gesten, hvor jeg boede. Siden da fulgte jeg efter garden med min lille tromme, hver gang jeg så dem, husker han.

Det blev dog saxofonen, og selvfølgelig garden, som Jacob Raahauge endte med at forelske sig i. Så grundigt, at han sagde nej til at komme på efterskole.

- Jeg var slet ikke i nærheden af at ville. Så kunne jeg jo ikke komme i garden onsdag og torsdag, fortæller han.

Det har han aldrig fortrudt.

- Vejen Garden er jo en livsstil, siger han.

I dag spiller Jacob i gardens tattoo-hold og kommer også, hvis der er brug for ham til andre udrykninger. Han har kone og børn og er leder med 150 medarbejdere, men garden trækker stadig grundigt i ham.

- De nære venner, jeg har i dag, er 120 procent Vejen Garden. Vi har hængt sammen siden vi var 9-10 år og mødes stadig jævnligt, også uden for garden.

Jacob Raahauge sammenligner sammenholdet med det, man nok finder i livgarden eller søværnet, selv om garden selvfølgelig er en blidere version.

- De oplevelser, jeg har haft i Vejen Garden, har jeg ikke fundet andre steder. Venskaberne er livslange og alle tager ansvar for hinanden, alle snakker sammen, uanset om man er 40 eller 10. Garden er ikke som et fodboldhold, hvor man dyrker de bedste, siger han og tilføjer:

- Vi bærer alle sammen hinanden.

Når musikken ikke spiller

Vejen Garden gør meget ud af at samle drengene om andet og mere end musik. Her er et udpluk af de arrangementer et år i garden byder på:

- LAN party.

- Sjov lørdag for de helt nye, så de bliver rystet sammen.

- Rikkes sociale kvarter – Hver onsdag leger pædagog Rikke Thielsen med de yngste efter march-træningen.

- Hyggeweekend med overnatning – med masser af aktiviteter, men også lidt musik.

- Nytårskur, hvor drengene kommer i fineste puds og får serveret hjemmelavet mad. Frivillige bruger gerne en hel dag på at lave maden.

Man skal være 8 år for at spille i garden, og man behøver ikke have spillet musik før. Man behøver heller ikke bo i Vejen Kommune

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce