Annonce
Livsstil

Mehdi Avaz vil holde liv i kærlighedens flamme

Filminstruktør Mehdi Avaz har skabt sig selv en karriere ved først at fotografere, derefter lave reklamefilm og senere musikvideoer i Los Angeles. Nu er han imidlertid tilbage i Danmark, hvor han sammen med sine brødre, Milad og Misam, er klar med spillefilmen "Kollision", der blandt andet har Nikolaj Lie Kaas på rollelisten. Efter succesen med "Mens vi lever", som brødrene selv skaffede pengene til og lavede på et meget lille budget, har de for alvor åbnet døre for sig selv. De arbejder stadig tæt sammen på en række projekter, men de kører også sideløbende deres egne. Her er Mehdi Avaz med under optagelserne til en tv-serie, som Milad Avaz, er i gang med. Foto: Morten Rode
Filminstruktør Mehdi Avaz' skilsmisse var nødvendig, føler han, for at blive den, han er i dag. Det er noget andet, når der er børn involveret, og derfor gør han sig som relativ nybagt far umage med at huske at sætte krydderi på forholdet til sin kæreste med velkendte tricks som blomster, chokolade og spontane ture til Paris. For meget? Det synes nogle. Selv er han ikke i tvivl om, at det er vigtigt at gøre andet end at synke ned i sofaen med hver sin skærm. Også for børnenes skyld, for de bliver taberne i bitre skilsmisser, sådan som han og hans brødre skildrer det i biograffilmen "Kollision", der får premiere 31. oktober.

Mehdi Avaz var syv år, da hans far en aften kyssede ham godnat og flygtede.

Mehdi Avaz vidste godt, at faren skulle af sted, for ellers ville han på grund af nye politiske vinde blive hængt på åben gade. Men han vidste ikke, hvor hans far flygtede hen, eller hvornår han ville se ham igen.

I stedet blev han hurtigt voksen og hjalp sin mor i køkkenet i den kælderlejlighed i Teheran, hvor de havde søgt tilflugt. Udadtil spillede han med på løgnen om, at faren havde forladt dem, og at de ikke anede, hvor han var. Indadtil begyndte han at frygte, at det faktisk var tilfældet. Samtidig følte han et stort ansvar for sine to yngre brødre, Misam på fire år og Milad på ét år.

- Jeg har aldrig fået lov til at være barn, lege med Lego og se tegnefilm. Jeg har hele tiden skullet hjælpe min mor og være "far" i den periode, hvor han ikke var der. Det har også betydet, at jeg aldrig drikker mig fuld, når jeg er sammen med mine brødre, for jeg har en stærk følelse af, at jeg er den voksne. Hvis der sker noget med dem, er det min skyld. Det er ikke noget, jeg er sur og bitter over, men sådan skal min søn ikke have det. Han skal have lov til at være barn, siger Mehdi Avaz.

Ordene er alvorlige, og det samme er anledningen.

Efter succesen med debutfilmen, "Mens vi lever", som brødrene Avaz lavede uden filmstøtte og for blot to millioner kroner, er de nu aktuelle med biograffilmen "Kollision", der er en langt større satsning og har stjernenavne som Nikolaj Lie Kaas, Cecilie Stenspil, Rasmus Bjerg og Tommy Kenter på rollelisten.

Historien har simret i Milad og Mehdi Avaz i flere år, men nu, hvor han selv er relativ nybagt far, går dramaet om den niårige Liv, der bliver fanget i forældrenes bitre skilsmisse, lige i hjertet på ham.

Annonce

Blå bog

Mehdi Avaz er født 11. marts 1982 og opvokset i først Teheran og siden Tisvilde i Nordsjælland.

Han er selvlært filmmand og har tidligere fotograferet meget. Han har været ambassadør for Canon, lavet reklamevideoer og instrueret musikvideoer for blandt andre Nik og Jay, Clemens, Kato, Shaka Loveless, Duné og Joey Moe.

Debuterede for to år siden med spillefilmen "Mens vi lever", som han har lavet sammen med sine brødre, Milad, der har skrevet manuskriptet, og Misam, der er producer i deres fælles filmselskab, Rocket Road Pictures.

Filmen blev lavet på et meget lille budget og uden filmstøtte. Alligevel fik den masser af ros og anerkendelse og blev en publikumssucces.

Nu er brødrene aktuelle med deres anden spillefilm, "Kollision", der er lavet på et langt større budget og blandt andre har Nikolaj Lie Kaas, Cecilie Stenspil, Tommy Kenter, Nicolas Bro go Rasmus Bjerg på rollelisten. Filmen får premiere 31. oktober.

Mehdi Avaz har boet fem år i Los Angeles, men er flyttet tilbage til Tisvilde, hvor han har købt hus med sin kæreste. Sammen har de sønnen Vincent på otte måneder.

Kom til verdens lykkeligste land

Er følelserne - både i filmen og hos Mehdi Avaz selv - af den store, grundlæggende slags, er stemningen anderledes uhøjtidelig.

- Jeg sender en vogn, siger han over dørtelefonen, da vi ringer på.

Kort efter åbner en lille elevator - ikke en taxadør - på Strøget i København. To etager oppe tager Mehdi Avaz imod på brødrene Avaz' produktionselskab med en attitude fuld af smittende energi, glæde og imødekommenhed.

Egentlig vil han helst vente med at dele sin personlige bagage, for den film ligger også og venter på at blive filmet til det store lærred, men en del af Avaz-familiens historie er alligevel relevant.

Efter to års adskillelse blev far og familie genforenet i Danmark i sommeren 1992. Allerede på vej fra lufthavnen i Kastrup til familiens hjem i Ålsgårde i Nordsjælland stoppede de ved en pølsevogn, hvor Mehdi Avaz’ far sørgede for, at hans sønner straks stiftede bekendtskab med dansk madkultur i form af en rød pølse med remoulade. Siden insisterede han på, at de kun var sammen med danskere, indtil de talte sproget flydende.

- To måneder senere blev Danmark europamester i fodbold, og vi var kommet til verdens lykkeligste land. Vi boede tæt på landsholdets træningslejr, og der var helstegt pattegris alle steder i Ålsgårde. Det var godt at se vores far igen og få en ny hverdag, husker Mehdi Avaz.

Savnet og adskillelsen sidder dog stadig i ham som en udvidet ansvarsfølelse og en konstant frygt for at miste, men det gør ham også i stand til i høj grad at se forældrenes fravær fra et barns synspunkt.

Det er nu ikke udelukkende i hans egne barndomsoplevelser, han har hentet inspiration til "Kollision". Til at begynde med hed filmen "Far" og udsprang af en vens skilsmisse, der endte med, at moderen flyttede parrets fælles barn fra København til Jylland.

- Vi voksne er i gang med at ødelægge fremtiden, fordi de små i samfundet bliver smadret, når vi voksne pludselig får lyst til noget andet eller ikke kan med hinanden. Vi gør børnene til kastebolde, og børn bliver aldrig hele igen, når de ser billedet af perfektion og to mennesker, der elskede hinanden, pludselig gå hver til sit, mener Mehdi Avaz.

Rejste til L.A. efter skilsmissen

Derfor sagde Mehdi Avaz også til sin kæreste, at hvis de skulle have børn sammen, skulle det ikke være skilsmissebørn. Det føler han sig overbevist om, at otte måneder gamle Vincent ikke bliver.

Han ved, hvad han snakker om.

For han er blevet skilt én gang. Uden at der dog var børn involveret. Alligevel er netop det vendepunkt i livet stærkt medvirkende til, at han i dag sidder som selvlært filminstruktør og har kalenderen booket med opgaver, han brænder for, de kommende fem år.

For i det brud lå også et mod til at stole på sin egen mavefornemmelse, et drive til at komme ud at opleve verden og en lyst til at gå efter sine drømme.

- Jeg er født i Iran, mine forældre er stadig sammen, og jeg kender ingen i Iran, der er blevet skilt. Jeg føler mig fuldstændigt dansk og synes ikke, man skal være sammen, hvis man ikke elsker hinanden, men vi er ikke altid gode til at give hinanden en chance. Der var ingen børn indblandet i min skilsmisse, men jeg kan huske, min mor kiggede på mig og sagde: "Skilt - hvad er det for noget?" fortæller Mehdi Avaz.

Han havde været sammen med sin daværende hustru fra 8. klasse, til han var 32 år.

- Jeg kunne mærke, at det var et brud, der skulle til, for at jeg kunne blive den, jeg er i dag. Jeg havde nærmest stemplet ud psykisk inden. Jeg ville ud at gøre nogle ting. Nå nogle milepæle. Og jeg når det, jeg sætter mig for. Det er også min rolle i gruppen med mine brødre. Jeg viser vejen, men vil for mange ting. De andres opgave er at dysse mig lidt ned, erkender Mehdi Avaz, der to dage efter bruddet satte sig på et fly til Los Angeles for at finde sig selv.

Han ved godt, det lyder som en kliché, men han havde behov for at komme ud og bruger gerne mavefornemmelsen som dirigent for retningen i sit liv.

- Jeg havde været sammen med én pige hele mit liv, havde været i seng med én pige og følte mig låst fast. Jeg følte ikke, jeg havde prøvet ret meget, og så fik jeg muligheden for at komme til L.A. og lave musikvideoer, husker Mehdi Avaz.

En perfekt søndag: Brunch, tennis og familiesamling

Jeg er køkkenmand, og på en perfekt søndag står jeg op og laver brunch.

Min kæreste og jeg har meldt os ind i Tisvilde Tennis Klub, så vi spiller, mens "bebse" sover i sin barnevogn.

Bagefter tager vi op til mine forældre og spiser iransk mad.

Vi samles altid hos mine forældre om søndagen. Os tre brødre med kærester og børn. Min forældre har en kæmpe have, og så griller vi, når vejret er til det. Vi spiser, griner, hygger, har det dejligt og er taknemmelige.

Søndag er en familiedag, hvor man catcher op på ugen. Ikke noget med at vaske tøj og gøre rent. Man skal bare være sammen og spise god mad.

Ambitionerne har ændret sig

Til at begynde producerede han musikvideoer til talentfulde børn og deres forældre. Som en enmandshær stod han for alle dele i processen. Siden fik han selskab af sin yngste bror, Milad, og sammen begyndte de at udvikle såkaldte piloter til tv-serier, mens de drømte om at lave deres eget.

Historien bag debutfilmen "Mens vi lever" havde de haft i hovedet siden Mehdi Avaz’ gymnasietid. Løst baseret på en virkelig hændelse ville de have historien på deres egen måde, og da ingen af de hyrede manuskriptsforfattere løste den opgave til perfektion, satte CBS-uddannede Milad Avaz sig for at skrive manuskriptet selv.

Mehdi Avaz instruerede, mens Misam Avaz sluttede sig til sine brødre som producer.

Pengene skaffede de selv, og med succesen fik de tre selvlærte filmbrødre for alvor slået døren ind til filmbranchen i en grad, så de nu har booket kalenderen med både fælles og egne projekter adskillige år frem.

Man forstår stoltheden, glæden og tilfredsstillelsen ved at have lukket munden på skeptikerne og åbnet mulighederne for sig selv.

Mehdi Avaz slentrer scenevant gennem København for at vise en flig af hverdagen på et filmset.

Ikke langt fra Rocket Road Pictures har Milad Avaz gang i optagelserne til en tv-serie, og inden længe går vi gennem en af Københavns mange små kaffebarer, krænger et løst forhæng til side og står midt i en natklub fuld af bargæster i stiletter, lårkorte kjoler og aftenmakeup.

Mehdi Avaz føler sig hjemme blandt diskolys, skuespillere og en skærm til at følge med i optagelserne.

Tidligere har han bramfrit erklæret, at brødrene Avaz gik efter en Oscar og naturligvis ville vinde én før eller siden. Nu er armbevægelserne midt i al virakken knap så store, selv om ambitionen i princippet er den samme.

- Den Mehdi, jeg er, efter jeg har fået en søn, har fuldstændigt ændret sig fra den Mehdi, jeg var, inden jeg fik min søn. Jeg vil stadig gerne have en Oscar og være verdensmester, men at have fine statuetter på hylden giver ikke min søn mad på bordet eller en fremtid. Det vigtige er, at jeg har et arbejde, og jeg har sat det mål for mig selv, at jeg skal rykke mig eller skabe noget nyt i dansk film, hver gang jeg laver noget nyt, siger han.

Filminstruktør Mehdi Avaz har skabt sig selv en karriere ved først at fotografere, derefter lave reklamefilm og senere musikvideoer i Los Angeles. Nu er han imidlertid tilbage i Danmark, hvor han sammen med sine brødre, Milad og Misam, er klar med spillefilmen "Kollision", der blandt andet har Nikolaj Lie Kaas på rollelisten. Efter succesen med "Mens vi lever", som brødrene selv skaffede pengene til og lavede på et meget lille budget, har de for alvor åbnet døre for sig selv. De arbejder stadig tæt sammen på en række projekter, men de kører også sideløbende deres egne. Her er Mehdi Avaz med under optagelserne til en tv-serie, som Milad Avaz, er i gang med. Foto: Morten Rode

Biografsæder fra Tisvilde

Mehdi Avaz har tidligere kaldt sig selv romantikeren af de tre brødre, mens Milad og Misam Avaz indtager rollerne som poet og praktiker, og måske er der noget om det.

Det er i hvert fald relationerne mellem mennesker og de store, grundlæggende følelser, der optager ham.

Sådan har det været, siden han som 16-17-årig sank ned i Tisvilde Bios sæder og så "Saving Private Ryan" syv dage i træk og blev "rørt på en helt vanvittig måde".

- Det er derfor, jeg laver film, siger han uden antydningen af tvivl.

Siden sikrede han sig nogle rækker af stolene, da de skulle skiftes, og de står i produktionsselskabets lokaler som en påmindelse om glæden ved at fortælle en følelsesmæssig stærk historie.

- Jeg har tre personer i hovedet, når jeg laver film, uden at jeg i øvrigt skal sammenligne mig med dem. Jeg er meget ydmyg. Den ene er Steven Spielberg og den måde, han laver sine billeder på. Alle mine billeder er inspireret af ham. Aldrig håndholdt. Altid smooth og lækkert.

- Martin Scorsese bruger jeg i forhold til at gøre optagelserne til en holdsport. Hvis en skuespiller har en idé, der er bedre en min, så er det til filmens bedste.

- Den måde, jeg laver min "cheesy" historie på, som folk kalder det, er inspireret af James Cameron, der har lavet "Titanic". Der er aldrig noget, der kan blive for stort. Heller ikke musikken, siger Mehdi Avaz.

Filminstruktør Mehdi Avaz har skabt sig selv en karriere ved først at fotografere, derefter lave reklamefilm og senere musikvideoer i Los Angeles. Nu er han imidlertid tilbage i Danmark, hvor han sammen med sine brødre, Milad og Misam, er klar med spillefilmen "Kollision", der blandt andet har Nikolaj Lie Kaas på rollelisten. Efter succesen med "Mens vi lever", som brødrene selv skaffede pengene til og lavede på et meget lille budget, har de for alvor åbnet døre for sig selv. De arbejder stadig tæt sammen på en række projekter, men de kører også sideløbende deres egne. Her er Mehdi Avaz med under optagelserne til en tv-serie, som Milad Avaz, er i gang med. Foto: Morten Rode

En hyldest til det at være gentleman

Han vender hele tiden tilbage til begrebet "cheesy", som han bruger for det at være lidt for meget på den sukkersøde måde.

Det får Mehdi Avaz tit at vide, at han er, når han forærer blomster, chokolade eller spontane weekendture til Paris til sin kæreste. Ikke af hende, men af sine venner og bekendte.

Men hellere det end udsigt til gråvejr i forholdets fuger.

Mehdi Avaz viser sin højre arm frem.

På den kører en fransk monsieur andægtigt sin fornemme frue rundt i Paris’ gader i cykelkaret, og den fyldige tatovering minder den 37-årige filminstruktør om, at gentleman'ens dage ikke er talte endnu, selv om det nogle gange føles sådan.

Samtidig signalerer den historisk inspirerede tusch, at det er i hverdagens relationer, kærligheden - eller dramaet - mellem mennesker, at verdens vigtigste historier ligger.

Mehdi Avaz har ikke brug for hidsige biljagter eller hårdkogt action.

Bag den tatoverede og bramfri instruktør gemmer sig en følsom mand, der sætter en ære i at holde døren for sin kæreste og holde liv i parforholdets flammer. Ikke mindst fordi der nu er børn involveret, og de kan nemt gå i stykker, når de ser kærlighedens gløder dø hen mellem deres forældre, mener han.

- Jeg vil gerne ind til de store, skjulte følelser, som mange ikke tør åbne op for. Og de kommer frem, når musikken rører dig, eller øjet ser et billede, du ikke kan få øjnene væk fra. I hele min grundvold ville jeg ønske, at man ikke slog ned på det at være en gentleman over for hinanden, siger Mehdi Avaz.

Filminstruktør Mehdi Avaz har skabt sig selv en karriere ved først at fotografere, derefter lave reklamefilm og senere musikvideoer i Los Angeles. Nu er han imidlertid tilbage i Danmark, hvor han sammen med sine brødre, Milad og Misam, er klar med spillefilmen "Kollision", der blandt andet har Nikolaj Lie Kaas på rollelisten. Efter succesen med "Mens vi lever", som brødrene selv skaffede pengene til og lavede på et meget lille budget, har de for alvor åbnet døre for sig selv. De arbejder stadig tæt sammen på en række projekter, men de kører også sideløbende deres egne. Her er Mehdi Avaz med under optagelserne til en tv-serie, som Milad Avaz, er i gang med. Foto: Morten Rode

Krydderi på et forhold

Selv fik han efter fem år som singlefyr i Los Angeles slået benene fuldstændigt væk under sig af sin danske kæreste. Efter at have kendt hinanden i mange år var de begge pludselig fri af andre forhold, da de tilfældigt stødte ind i hinanden og besluttede at rejse til Berlin, Japan, Danmark og Los Angeles sammen.

Kort efter blev Mehdi Avaz’ kæreste gravid, sammen fik de Vincent og købte hus i Tisvilde lige over for Mehdi Avaz’ barndomshjem, så han nu går rundt og glæder sig til at lære sin søn at cykle på den samme bakketop, som han selv har lært det på.

Den slags har han aldrig før følt sig parat til. Nu er der ikke noget, han hellere vil end at lave god mad til sin familie og synke ned i sofaen sammen, når han endelig har fri. Selv om han aldrig slapper 100 procent af.

Frygten for at miste og trangen til altid at være i kontrol sidder dybt i ham og er kun blevet yderligere forstærket af at stå med ansvaret for et lille nyt liv i sine arme.

Mehdi Avaz hader, når hans søn får moste gulerødder og kartofler eller et stykke agurk at tygge i, for hvad nu, hvis han får det galt i halsen og bliver kvalt?

- Frygten for at miste kommer jeg aldrig af med. På den måde kan jeg ikke hvile i mig selv, erkender Mehdi Avaz.

Til gengæld hviler han i at være blevet familiefar, husejer og selvlært filminstruktør.

Ikke for at vinde statuetter til en vindueskarm, men for at skabe en fremtid sammen med både sine brødre, sin kæreste og deres barn. Den ambition gør han sit ypperste for at opnå hver eneste dag.

- Hvis du skal skabe dig et liv, hvor du er sammen for altid, skal der virkelig krydderi til. Hvis I bare sætter jer i sofaen med jeres mobiltelefoner hver aften, så går det i stykker. Og så går det ud over børnene. Men hvis vi begge to sørger for at puste til ilden, så der altid er flammer, kan vi skabe vores egen fremtid med et lækkert hus, børn og et godt job. Hviler man på laurbærrene, dør kærligheden, siger Mehdi Avaz.

Mehdi Avaz er ikke bange for at komme i karambobolage med janteloven, men hvor han tidligere bramfrit erklærede, at han og hans brødre gik efter at vinde en Oscar, har meget ændret sig, efter han for otte måneder siden blev far. Han vil stadig gerne vinde fornemme statuetter, men det vigtigste er at udvikle sig som instruktør og sørge for, at hans søn har mad på bordet og en fremtid. Foto: Morten Rode
Da Mehdi Avaz' far flygtede fra Iran, måtte Mehdi Avaz som blot syv-årig tage over og hjælpe sin mor, der pludselig var alene med tre drenge. Den yngste blot et år gammel. Den ansvarsfølelse hænger ved, og den 37-årige filminstruktør vil gerne have fingrene med i og styr på alle dele af en filmproces, men nu er der ikke mere, han kan gøre. "Kollision" får premiere den 31. oktober, og resten er op til publikum. Foto: Morten Rode
Filminstruktør Mehdi Avaz har skabt sig selv en karriere ved først at fotografere, derefter lave reklamefilm og senere musikvideoer i Los Angeles. Nu er han imidlertid tilbage i Danmark, hvor han sammen med sine brødre, Milad og Misam, er klar med spillefilmen "Kollision", der blandt andet har Nikolaj Lie Kaas på rollelisten. Efter succesen med "Mens vi lever", som brødrene selv skaffede pengene til og lavede på et meget lille budget, har de for alvor åbnet døre for sig selv. De arbejder stadig tæt sammen på en række projekter, men de kører også sideløbende deres egne. Her er Mehdi Avaz med under optagelserne til en tv-serie, som Milad Avaz, er i gang med. Foto: Morten Rode
Det er relationerne mellem mennesker, der optager Mehdi Avaz, og han vil gerne helt ind til livets store, grundlæggende følelser, når han laver film. I "Kollision" handler det om en familie i krise, og dens betydning for blot ni-årige Liv, der bliver spillet af Misam Avaz' datter, Karla Avaz. Foto: Morten Rode
Det er relationerne mellem mennesker, der optager Mehdi Avaz, og han vil gerne helt ind til livets store, grundlæggende følelser, når han laver film. I "Kollision" handler det om en familie i krise, og dens betydning for blot ni-årige Liv, der bliver spillet af Misam Avaz' datter, Karla Avaz. Foto: Morten Rode
Et år efter, at Mehdi Avaz flyttede til Los Angeles, fulgte Milad Avaz efter, og sammen begyndte de at udvikle først såkaldte piloter til tv-serier og siden deres egne projekter. Nu er de begge tilbage i Danmark, hvor de også arbejder sammen med den sidste i brødreflokken, Misam Avaz, og har kalenderen fuld af planer de kommende fem år. Foto: Morten Rode
Mehdi Avaz har haft lyst til at lave film, siden han som 16-17-årig gik i Tisvilde Bio og så "Saving Private Ryan" syv dage i træk og blev "rørt på en helt vanvittig måde", som han udtrykker det. I dag er han ikke bange at lade store følelser folde sig fuldt ud på lærredet. De tre brødre er selv præget af, at deres far måtte flygte fra Iran, mens de var små, og at familien først to år senere blev genforenet i Danmark. Foto: Morten Rode
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce