Annonce
112

Meldingen lød på bygningsbrand - i stedet var der ild i skraldespanden

Fredag aften måtte det lokale brandvæsen rykke ud til en adresse i Sjællandsgade. Der var ild i en skraldespand, men første melding lød dog lidt mere voldsom end som så. Arkivfoto: Kathrine Jensen

Fredericia: Omkring klokken 19 fredag aften tikkede en melding om brand i etageejendom ind hos Trekantbrand i Fredericia. Få minutter siden lød endnu en melding. Denne gang lød meldingen på en mindre brand i bygning. Det viste sig at være nærmere en brand i skraldespand end bygningsbrand.

- Det var en affaldscontainer i en gård, der var lidt ild i. Så det var ikke så voldsomt som først antaget, lyder det fra Johnny Rasmussen, indsatsleder ved Trekantbrand.

Skraldespands-branden opstod i Sjællandsgade, og ingen personer kom til skade ved branden. Ejendommen led heller ikke skade, men skraldespanden bliver derimod næppe skraldespand igen.

- Der var lidt røg i en skakt, som vi ventilerede, oplyser indsatslederen.

Sydøstjyllands Politi oplyser lørdag formiddag, at branden er ved at blive undersøgt nærmere. Det er uvist, hvad der forårsagede branden, og det skal nu undersøges, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz.

Politiet oplyser desuden, at det nåede at banke et par beboere op, fordi man ikke i starten havde overblik over, hvor voldsom branden var eller hvor røgen var. Beboerne var dog hurtigt tilbage igen, da branden relativt hurtigt blev sluttet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce