Annonce
Debat

Men jøder må man gerne forbyde

Læserbrev: I Lutheråret er det rystende at læse, hvad jubilaren fik skrevet om jøderne. I forordet til sit skrift "Om jøderne og deres løgne" nævner han ellers, at han ikke havde tænkt sig at kommentere jøderne yderligere. Det skulle han have holdt fast ved! For i stedet sendte han en elendig skrivelse på gaden, som siden er blevet citeret under den ene jødeforfølgelse efter den anden, når en pøbel skulle hidses op. Her agiterer Luther for, at jøder bør miste deres frihedsrettigheder og tvinges ud af landet.

Det mærkelige er, at Luther nogle år forinden havde udgivet et andet skrift om jøderne, som var helt anderledes positivt. Her argumenterede han for, at de skulle have frihed til at udøve deres religion og ikke måtte forulempes.

Et synspunkt, der dengang var ganske usædvanligt, da resten af samfundet var stærkt præget af antisemitisme. Bl.a. udspredte man ondsindede løgne om blodtørstige jøder, der skar i spædbørn og drak deres blod. På den måde overbeviste man sig selv om, at det var okay at fratage dem deres rettigheder.

Det ser ud til, at Luther i tiden mellem de to skrifter er bukket under for omverdenens pres. I hvert fald overtager han ret snart den gængse antisemitisme, og ender selv med at bidrage til jødehadet.

I JydskeVestkysten den 19. oktober kommer chefredaktør Peter Orry til at gøre det samme.

I lederen "Men drenge må man godt skære i" agiterer han som tidligere for, at omskæring af drenge og piger er ét og det samme (sådan!) og beklager, at jøderne stadig må udøve deres religion ved at klippe en hudlap af deres drengebørn. Det skal de forbydes at gøre, for man må heller ikke amputere en hunds hale, lyder det.

Hvad der gås let hen over, er, at et forbud mod jødisk omskæring er et forbud imod at være jøde. Omskærelsen er jo for jøden, hvad dåben er for en kristen. Så i stedet for den svulstige overskrift om at "skære i drenge", burde lederen rent ud have haft titlen: "Men jøder må man gerne forbyde".

Som i Luthers tilfælde er det trist at se kristent frisind infiltreret af antisemitisme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce