Annonce
Sønderborg

Menighedsråd i dilemma: Ulovligt at lade skov stå og ulovligt at lade den fælde

Marianne Tychsen og Anna Magdalena Petersen fra Broager Menighedsråd viser rundt i skoven, der ligger nordvest for Broager Kirke. Foto: Claus Thorsted
I mere end 50 år har en lille skov ved Broager Kirke vokset, hvor udsigten er fredet. Siden er den blevet registreret som fredskov og hermed ulovlig at fælde.

Broager: Broager Kirke skal være synlig i landskabet. Hvor end man står nord, syd eller vest for kirken, skal der være uhindret udsyn til kirken.

Det fastslår en fredning, som blev gennemført allerede i 1940.

Alligevel vokser der i dag meterhøje træer i en lille skov på et areal nordvest for kirken. Det nuværende menighedsråd har længe vist, at det ikke harmonerer med fredningen for området, hvis tekst er klokkeklar.

Arealet er må ikke indeholde ”høj Beplantning og andre Foranstaltninger, der kan virke skæmmende overfor Omgivelserne eller hindrende for Udsigten til Broager Kirke”, som der står i den fredningsdeklaration, som det daværende menighedsråd underskrev 22. august 1940.

- Men en gang i 1960-erne er området blevet beplantet. Vi ved ikke hvornår og hvorfor, fortæller Marianne Tychsen, nuværende sekretær i Broager Kirkes menighedsråd.

Derfor står menighedsrådet nu med et dilemma:

- Ja, enten skal vi søge om lov til at fælde skoven, eller også skal vi søge dispensation for fredningen for at få skoven gjort lovlig, forklarer Marianne Tychsen.

Problemet er nemlig, at når offentlige myndigheder planter eller erhverver skov, bliver skoven ifølge skovloven til fredskov. Og sådan en må man ikke bare fælde.

Annonce

Det kommer ikke en afstemning, hvor man kan stemme ja eller nej til fældning af skoven. Men vi vil alligevel gerne høre alle argumenter for eller imod

Marianne Tychsen, Broager Kirkes menighedsråd

Bruges til gåture

Skoven ligger mellem Brovej og mindehøjen med sten for 190 faldne i første verdenskrig, der ligger vest for Broager Kirke.

Træerne er årsagen til, at man ikke kan se Broager Kirke fra det sidste stykke af landevejen nord om Broager, når man kommer kørende fra Egernsund mod Sønderborg.

Oprindelig blev der plantet nåletræer. De fleste væltede i en storm, hvorefter de blev erstattet af løvtræer. Skoven fremstår i dag rig på forskellige løvarter med brombær i bunden. Den gennemskæres af flere stier, som især benyttes af hundeluftere.

- Mange er glade for skoven, mener Anna Magdalene Petersen, menighedsrådets kontaktperson. Personligt ønsker hun også, at den bevares, selv om menighedsrådet i dag bruger omkring 80.000 kroner årligt på at holde den.

- Det er jo i tråd med tiden. Og hvis den fældes, skal vi alligevel til at holde græsset, siger hun.

Ingen afstemning

Marianne Tychsen understreger, at menighedsrådet endnu ikke har lagt sig fast på en beslutning, men ønsker at høre, hvad borgerne i Broager mener. Derfor indkalder rådet til møde i Sognegården onsdag 6. november, hvor enhver bosat i sognet er velkommen til give sin mening til kende.

- Det kommer ikke en afstemning, hvor man kan stemme ja eller nej til fældning af skoven. Men vi vil alligevel gerne høre alle argumenter for eller imod, forklarer Marianne Tychsen.

Argumenterne kan menighedsrådet bruge, hvis rådet beslutter at kæmpe for skovens bevarelse. Det er nemlig ikke op til menighedsrådet at træffe den endelige afgørelse. I sidste instans beslutter fredningsmyndighederne, om der kan gives dispensation for en ellers klokkeklare fredning, mens miljøstyrelsen skal give tilladelse til at fælde fredskov.

14.750 kvadratmeter af skoven er registreret som fredskov. Andre 3.500 kvadratmeter fordelt på to smalle striber mod syd og øst er ikke fredskov.

Skoven, som grænser op til mindehøjen, er plantet på et areal, der skal holdes fri for beplantning. Formålet er, at udsigten til kirken, der "hævner sig stolt og frit over Egnen", kan forblive uhindret, som der står i fredningen fra 1940. Foto: Claus Thorsted
Marianne Tychsen og det øvrige menighedsråd har kendt til paradokset med lovgivningen gennem længere tid, men mener, at der nu gøres noget. Foto: Claus Thorsted
Set fra højdepunktet Smøl Vold er der stadig udsigt til Broager Kirke. Skoven er det grønne bælte til højre i billedet. Foto: Claus Thorsted
Menighedsrådet bruger hvert år omkring 80.000 kr. på at holde stierne til glæde for de mange, der går tur i skoven. Foto: Claus Thorsted
Det er udsigten her, fredningen fra 1940 skulle bevare. Nu er den gemt bag træer for trafikanter, der kommer kørende fra Egernsund mod Sønderborg. Foto: Claus Thorsted
Skoven rummer flere stier, som benyttes især af folk, der lufter hund. Her er indgangen fra det sydvestlige hjørne ud mod Solskrænten. Foto: Claus Thorsted
Det vides ikke præcis, hvornår de første træer er plantet. Dele af skoven er i hvert fald 50 år gammel. Foto: Claus Thorsted
I begyndelse voksede her gran, senere er flere slags løvtræer. især eg, plantet. Foto: Claus Thorsted
Et kig ind i den ulovlige skov ved Broager Kirke. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce