Annonce
Indland

Menighedsråd om ny præsteuddannelse: De får samme muligheder

Stenløse Kirke. Hvis et nyt forslag bliver til virkelighed, kan præster i kirkerne fremover komme fra en anden uddannelse end teologi sammen med en supplerende efteruddannelse i teologi.

Et udvalg foreslår at give andre end teologer mulighed for at blive præster. Det skal løse præstemangel.

Hvis et nyt forslag bliver til virkelighed, kan præster i fremtiden blive ansat, selv om de ikke har taget en kandidat i teologi.

En ny betænkning foreslår således at åbne op for, at personer, der i forvejen har en kandidatgrad, skal kunne kvalificere sig til en præstestilling ved at tage en efteruddannelse på to-tre år.

I menighedsrådene er man klar til at lade folk med den alternative indgang til præstefaget være kandidater til præstestillinger på lige fod med klassisk teologiuddannede.

- Vi giver ansøgere - uanset om de har den klassiske teologiske kandidat eller denne her supplerende uddannelse oven på en anden akademisk uddannelse - præcis de samme muligheder for at søge præsteembeder.

- Så vil det være op til menigheden at vurdere, hvilken præst der passer ind i menigheden, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Søren Abildgaard er en del af udvalget, der har udarbejdet betænkningen, der er offentliggjort mandag.

Ifølge Kirkeministeriet var flere end 20 procent af præsterne i folkekirken over 60 år i 2016. Og når de forlader embedet, er det ikke sikkert, at der er nok til at overtage.

Den supplerende uddannelse skal være med til at løse præstemanglen.

- Man kommer også med en akademisk uddannelse fra et andet område. Her er der fundet et kompromis mellem at sikre den teologiske dybde til alle præsteembeder og behovet for at få flere til at tage en teologisk uddannelse, siger han og tilføjer:

- Der vil være elementer, som man ikke vil få i samme dybde som på teologiuddannelsen. Derfor ser vi også det her som et initiativ, der er nødvendigt for at løse de aktuelle problemer, der er med rekruttering af præster.

Hvis forslaget bliver vedtaget, anbefales det, at det i første gang kører over en periode på ti år.

Formanden peger på, at det især er i udkantsområderne, at det kan være svært at finde præster. Derfor skal forslaget om efteruddannelsen heller ikke ses alene, mener han.

- Der er mange elementer i det her. Eksempelvis har vi kigget på embedsstrukturen. Er man alene med en meget stor opgave, eller indgår man i et arbejdsfællesskab? Det er noget af det, man skal kigge på, siger Søren Abildgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce