Annonce
Indland

Menighedsråd om ny præsteuddannelse: De får samme muligheder

Stenløse Kirke. Hvis et nyt forslag bliver til virkelighed, kan præster i kirkerne fremover komme fra en anden uddannelse end teologi sammen med en supplerende efteruddannelse i teologi.

Et udvalg foreslår at give andre end teologer mulighed for at blive præster. Det skal løse præstemangel.

Hvis et nyt forslag bliver til virkelighed, kan præster i fremtiden blive ansat, selv om de ikke har taget en kandidat i teologi.

En ny betænkning foreslår således at åbne op for, at personer, der i forvejen har en kandidatgrad, skal kunne kvalificere sig til en præstestilling ved at tage en efteruddannelse på to-tre år.

I menighedsrådene er man klar til at lade folk med den alternative indgang til præstefaget være kandidater til præstestillinger på lige fod med klassisk teologiuddannede.

- Vi giver ansøgere - uanset om de har den klassiske teologiske kandidat eller denne her supplerende uddannelse oven på en anden akademisk uddannelse - præcis de samme muligheder for at søge præsteembeder.

- Så vil det være op til menigheden at vurdere, hvilken præst der passer ind i menigheden, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Søren Abildgaard er en del af udvalget, der har udarbejdet betænkningen, der er offentliggjort mandag.

Ifølge Kirkeministeriet var flere end 20 procent af præsterne i folkekirken over 60 år i 2016. Og når de forlader embedet, er det ikke sikkert, at der er nok til at overtage.

Den supplerende uddannelse skal være med til at løse præstemanglen.

- Man kommer også med en akademisk uddannelse fra et andet område. Her er der fundet et kompromis mellem at sikre den teologiske dybde til alle præsteembeder og behovet for at få flere til at tage en teologisk uddannelse, siger han og tilføjer:

- Der vil være elementer, som man ikke vil få i samme dybde som på teologiuddannelsen. Derfor ser vi også det her som et initiativ, der er nødvendigt for at løse de aktuelle problemer, der er med rekruttering af præster.

Hvis forslaget bliver vedtaget, anbefales det, at det i første gang kører over en periode på ti år.

Formanden peger på, at det især er i udkantsområderne, at det kan være svært at finde præster. Derfor skal forslaget om efteruddannelsen heller ikke ses alene, mener han.

- Der er mange elementer i det her. Eksempelvis har vi kigget på embedsstrukturen. Er man alene med en meget stor opgave, eller indgår man i et arbejdsfællesskab? Det er noget af det, man skal kigge på, siger Søren Abildgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce