Annonce
Varde

Menighedsrådene i Varde Kommune er stort set faldet på plads

I Ølgod og en del andre sogne er menighedsrådene nu faldet på plads. Arkivfoto: Annett Bruhn
Der mangler en suppleant i Alslev, men ellers er menighedsrådene i kommunens 28 sogn fyldt op, og der er ingen udsigt til flere kampvalg.
Annonce

Varde: Det har nogle steder kun lige gået an, men meningsrådende i kommunens 28 sogne er nu stort set faldet på plads.

JydskeVestkysten Varde har foretaget en rundspørge til de 28 sogne i kommunen, om hvorvidt rådene efter menighedsrådsvalget den 15. september har fundet de medlemmer, de skal bruge, og om der har været nogen konkurrerende lister.

I Alslev sogn mangler de stadig 1 suppleant, mens det i Kvong og Ansager krævede det en ekstraordinær valgforsamling for at fylde det nye menighedsråd ud.


Mange af os er godt oppe i 70'erne, og det kan jo ikke blive ved med at gå, siger næstformand og formand for valgbestyrelsen i Tistrup Sogn Ole Hedegaard Rasmussen.


Den 13. oktober udløb fristen for at stille konkurrerende lister op til menighedsrådsvalgene i landets sogne. Der har i i ingen af de 28 sogn i kommunen været en konkurrerende liste, hvilket betyder, at de valgte menighedsrådsmedlemmer er gyldige de næste fire år.

Enkelte sogne i kommunen har søgt om dispensation til at ændre valgperioden for menighedsrådsvalget fra fire til to år, da de har været af den overbevisning, at en kortere periode gør det nemmere at rekruttere til menighedsrådet.

Annonce

Alderen stiger, og interessen falder

Flere af de menighedsrådsrepræsentanter, som JydskeVestkysten har været i kontakt med, udtrykker dog en bekymring om, at gennemsnitsalderen i rådene stiger, og at der i flere sogn ikke er sket nogen udskiftning til valget, fordi det ikke er lykkedes at hverve nye medlemmer til posten.

- Mange af os er godt oppe i 70'erne, og det kan jo ikke blive ved med at gå, siger næstformand og formand for valgbestyrelsen i Tistrup Sogn Ole Hedegaard Rasmussen.

Flere af sognene oplyser derudover, at der har ligget meget arbejde i at oplyse om valget og at få folk til at melde sig til foreningsarbejdet. I Tistrup sogn, der har knap 2000 indbyggere, dukkede kun to borgere op til menighedsrådets orienteringsmøde nogle uger før valget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Annonce