Annonce
Nordtyskland

Meningsmåling forudser en rekord for De Grønne

Steffen Regis er partileder for De Grønne i Slesvig-Holsten. Han mener rekordresultatet er udtryk for partiets succesrige deltagelse i regeringskoalitionen. Partiet vil dog ikke lovet at fortsætte samarbejdet efter et kommende valg.
Fremgang for De Grønne i Slesvig-Holsten gør i følge en helt ny meningsmåling reelt partiet til delstatens kongemager, der kan opnå flertal sammen med begge sider i landdagen.

KIEL: Partilederne i den slesvig-holstenske regeringskoalition mellem det konservative CDU, det liberale FDP og De Grønne er alle svært tilfredse med den seneste meningsmåling fra bureauet Insa. Ministerpræsident Daniel Günthers CDU står til 28 procent af stemmerne og er således det største parti i delstaten tæt fulgt af De Grønne med opbakning fra 26 procent af vælgerne. Det skriver nyhedsbureauet DPA. FDP får ni procent.

Den såkaldte jamaicakoalition har regeret Slesvig-Holsten siden 2017. Men bliver meningsmålingens udfald en realitet ved det kommende valg om godt to år, ville CDU og De Grønne uden problemer kunne mobilisere et flertal alene. Det samme kunne De Grønne dog også opnå sammen med Socialdemokratiet og det dansk-frisiske SSW, der står til henholdsvis 20 og tre procent af stemmerne.

- Målingen viser, at koalitionens succesfulde arbejde betaler sig, siger Vitalij Baisel, der er forretningsfører for CDU i Slesvig-Holsten til nyhedsbureauet.

Annonce
Det viser, at vi er på rette spor og skal arbejde koncentreret videre.

Partileder Steffen Regis, De Grønne.

CDU går tilbage

Sandt er det, at alle koalitionens tre partier i den lokale meningsmåling ligger over det niveau, de får på forbundsplan. Men skønt CDU stiller delstatens ministerpræsident, er partiet gået fire procentpoint tilbage i forhold til delstatsvalget i 2017.

For De Grønne er der til gengæld tale om et rekordresultat.

- Det viser, at vi er på rette spor og skal arbejde koncentreret videre, mener Steffen Regis, der er De Grønnes partileder i Tysklands nordligste delstat.

Hos koalitionens tredje part, FDP, har målingen øget ambitionerne.

- Ni procent til FDP halvvejs gennem valgperioden er et solidt resultat, der motiverer til at nå op på en tocifret andel af stemmerne ved valget i 2022, forklarer Heiner Garg, der er delstatsformand for FDP, men også Slesvig-Holstens socialminister.

Det højrenationale Alternative für Deutschland/AfD får syv procent, hvilket er betydelig under niveauet på forbundsplan, men dog en fremgang på godt 18 procent i forhold til det seneste landdagsvalg. Men til sammenligning erobrede partiet ved sidste års landdagsvalg i de østtyske delstater Sachsen og Brandenburg henholdsvis 27,5 og 23,5 procent af stemmerne.

SSW har særregel

Venstrefløjspartiet Die Linke kan kun regne med opbakning fra tre procent af vælgerne og ville dermed ikke komme i den slesvig-holstenske landdag, hvor spærregrænsen er fem procent. Trods denne regel ville meningsmålingens tre procent atter bringe SSW ind i landdagen. Mindretalspartiet er nemlig undtaget fra spærregrænsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce