Annonce
Esbjerg

Mennesker fra 40 lande inviterer indenfor på centeret i Hviding

Vestafrikanske drenge har taget fat på at udsmykke væggene med flotte malerier. Privatfoto
Spændende smagsprøver, sang og dans - og mulighed for at møde beboerne på asylcenteret i Hviding er nogle af tilbuddene, når centeret holder åbent hus og inviterer alle interesserede indenfor.
Annonce

Hviding: Asylcenteret i Hviding inviterer til Åbent Hus fredag 14. juni kl. 15-18, hvor man kan få et indblik i de daglige rammer for 360 beboere fra over 40 forskellige lande.

Center Hviding indkvarterer børn og voksne, som har søgt om asyl i Danmark og venter på myndighedernes afgørelse. Trods deres sårbare situation formår beboerne at skabe en meningsfuld hverdag indenfor de rammer, der er, fortæller afdelingsleder Per Birk Buhl i en pressemeddelelse.

- På Center Hviding er vi lige nu i gang med et kreativt projekt. Bah og Emmanuel, som begge stammer fra Vestafrika, har med stor motivation og begejstring kastet sig over at udsmykke væggene med graffitikunst i vores jobcenter og aktivitetsrum. Idéen er at forvandle de kedelige, institutionaliserede vægge til et livligt og farverigt opholdssted. Drengene har lige færdiggjort en tegning i aktivitetsrummet i hus 3, inspireret af mangategneserier fra Japan, og dedikeret til alle børnene i Center Hviding, fortæller Per Birk Buhl.

Tre af centerets kvinder udgør det første hold i træningskøkkenet. Privatfoto
Annonce

Farverig kunst på væggene

Til Åbent Hus vil det også være smagsprøver på retter fra beboernes hjemlande, etnisk sang og dans, fodboldturnering, rundvisning på centeret og info om frivillighed, ligesom der også i Center Hvidings træningskøkken er tændt op for aktivitetsblusset.

Det er under en måned siden, at underviser Laura Fog startede det første hold i køkkenet sammen med tre kvindelige beboere, som ihærdigt omsatte nogle af de mange bananer fra Fødevarebankens leverance tidligere på ugen til banankager. Der blev også lagt en masse bananer på frost, som skal bruges til smoothies på en varm sommerdag. Efterfølgende har de blandt andet produceret æggekage og smurt sandwich. Det er også dette hold, der laver madpakker til centrets fodboldspillere, når de skal ud og spille i AsylLigaen.

Praktiktilbuddet i træningskøkkenerne er meget populært, og der er allerede oprettet en venteliste. Holdets første store opgave bliver til årets Tønder Festival, hvor AsylSyd i år skal deltage med en madbod på festivalpladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes, og baråbningstider udvides i fase 4  

Esbjerg

Skole, gymnasium og fodboldklub sender hundredevis af unge i selvkarantæne: Mundbind kan være på vej til skolerne

Annonce