Annonce
Ringkøbing-Skjern

Mens antallet af ledige er stabiliseret: 134 ledige har fået job under coronakrisen

Der er ikke kun dårlige nyheder at hente i jobcentret her for tiden. Foto: Michael Bothager/MIBO/Ritzau Scanpix
Der er ikke kun travlt med at registrere arbejdsløse hos jobcentret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der bliver også sendt nogle ud på arbejdsmarkedet under coronakrisen.
Annonce

RINGKØBING-SKJERN: Der er blevet skrevet spalte op og spalte ned - også i denne avis - om, at ledigheden bare stiger, stiger og stiger. Dette være sig gældende både lokalt, regionalt og nationalt.

Selvom der har været kø på det virtuelle jobcenter for at melde sig ledig, er der alligevel også blevet sendt nogle ud af den virtuelle dør med en jobkontrakt i hånden.

Det fortæller Susanne Nielsen, der er afdelingsleder i jobcentret.

- Når jeg kigger på de forsikrede (dagpengeberettigede, red.) i den periode, vi har været lukkede ned og til nu, er der 134, som vi har afmeldt, fordi de er gået i arbejde, siger hun.

1003 dagpengeberettigede er dags dato ledige. Herudover kommer kontanthjælpsmodtagerne.

- Vi har ligget omkring 1000 ledige længe. Det er svært at sige noget om, hvilke brancher der er blevet ansat folk i igen, men vi kan fornemme, at flere af dem, der er på arbejdsfordeling, er begyndt at blive kaldt tilbage igen, siger hun Susanne Nielsen.

En ny rapport fra det regionale arbejdsmarkedsråd, RAR Vestjylland, viser, at langt de fleste nye ledige blandt andet kommer fra industrien, handelsbranchen, hoteller og restauranter. Desuden er en del blevet ledige fra job i bygge-, anlægs- og transportbranchen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce