Annonce
Esbjerg

Mens der er lave påskeforhåbninger: SuperBrugsen udruster med kundeguides

Mathilde Mortensen og Anja Lauridsen stod fredag eftermiddag klar til at tage imod kunder og fortælle dem om butikkens retningslinjer for at undgå smitte. Foto: Mikkel Hausted Hansen
Fanø har ikke de store forhåbninger til påsken, når det kommer til den traditionelle turisttrængsel, der holder gang i ferieøen. Alligevel vælger SuperBrugsen ikke at tage nogen chancer og har ansat fire guides, der skal sikre forsvarlige dagligvareindkøb.
Annonce

Fanø: På trods af, at der ikke er de store forhåbninger om valfartende påsketurister til øens sommerhuse, tager SuperBrugsen Nordby ikke nogen chancer og stiller nu med et hold på fire såkaldte "kundeguides". Deres funktion bliver at fortælle alle kunder, hvilke forventninger dagligvarebutikken har til deres kunder hvad angår corona-retningslinjer og hygiejne, før de går ind i butikken. Tiltaget er til dels sat i gang, efter at en kunde udtrykte sin bekymring for de mange turister, der plejer at komme til øen på denne tid af året.

- Vi er nødt til at gå ud fra, at vi ikke ved bedre, end at vi ved, hvordan påsken var sidste år. I disse tider skal vi gardere os mod de turister, vi plejer at få ved at sikre, at kunderne kan handle uden at risikere smitte, siger Dennis Moshage, souschef i SuperBrugsen Fanø.

I flere uger har SuperBrugsen forsøgt sig med skilte og opfordringer på deres Facebook-side, men op til påsken vurderer souschefen, at den fysiske kontakt på afstand er mere effektiv.

- Typisk vil man respektere det lidt mere, når man får en personlig henvendelse. Det giver også mulighed for, at man kan få en dialog med kunderne om retningslinjerne. Et skilt virker bare ikke på samme måde, siger Dennis Moshage.

Annonce

Strategisk vejledning

Kundeguiderne skal holde afstand til kunderne, og de kommer til at stå ude foran butikken. Som udgangspunkt er det meningen, at kunderne skal have en dialog med guiderne, før de går ind i butikken - dog kan kunderne ikke blive nægtet adgang, hvis de ikke vil indgå i dialog.

- Vi sætter det strategisk op, så de bliver mødt af oplysningerne, inden de bevæger sig ind i butikken. Ovre ved vores kundevogne har vi typisk et knudepunkt, så det vil være oplagt at placere en kundeguide der, siger Dennis Moshage.

Kundeguiderne har også muligheden for at holde folk ude foran butikken, hvis det vurderes, at der er for mange inde ad gangen. SuperBrugsen i Nordby har ifølge regeringens retningslinjer lov til at have 260 kunder i butikken.

- Vi kommer ikke til at læsse det antal herind bare fordi, det er det, vi må. Så man vil kunne blive nægtet adgang, hvis vi vurderer, at der er for mange inde i butikken, siger Dennis Moshage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-sportschef gav grønt lys til at starte festen

Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce