Annonce
Gear

Mens tech-giganterne kæmper: Overvej de forrige topmodeller som din næste smartphone

Kameraerne i Huawei Mate 20 Pro har især imponeret de seneste seks uger. Detajlegraden, når man zoomer ind på billedet, er imponerende god. Foto: Silas Bang
Tech-giganterne forsøger konstant at overgå hinanden, men det er som forbruger værd at overveje den forrige topmodel. Et godt bud er Huawei Mate 20 Pro, der de seneste seks uger har imponeret os.

- Tak for opvarmningen, Tim.

Sådan skrev den kinesiske smartphoneproducent Huawei på Twitter, efter Apples direktør Tim Cook var gået af scenen oven på Apples lancering af blandt andet spiltjenesten Apple Arcade, nyhedstjenesten Apple News+ og streamingtjenestenen Apple TV+.

Et drilsk prik til den amerikanske tech-gigant, der nu breder sine forretningsområder ud, mens Huawei fortsat fokuserer benhårdt på især smartphones og lancerer nye topmodeller hvert halve år. Det skete også efterfølgende på deres scene, hvor Huawei P30 Pro blev præsenteret. En smartphone, der endnu en gang sætter barren højere for især kameraet og batteri.

Men skal vi som forbrugere også hoppe med på den vogn? Altid stile efter det nyeste? Efter at have testet Huaweis seneste topmodel Mate 20 Pro i seks uger vil svaret for manges vedkommende nok være: nej.

En telefon, der i forvejen slår Apples kamera på i hvert fald stillbilleder, som er lynende hurtig, har et imponerende batteri og et lækkert design. Behøver vi snart mere?

Annonce
Telefonen er glat i hånden, men den imponerende skærm er let at forelske sig i på Huawei Mate 20 Pro. Foto: Silas Bang

Huawei slår Phone på billedkvalitet

Jeg er selv stor gadget-nørd, har den seneste Iphone i lommen og drømmer altid om det nyeste. Men udviklingen er langt fra så banebrydende som tidligere. Alle smartphones ligner stort set hinanden, har imponerende processor-kraft og kameraer, der på mange områder kan kæmpe mod de "rigtige" kameraer.

Smartphone-markedet har da også været nedadgående, da markedet til dels er ved at være mættet. For det er allerede en voldsomt imponerende computer, vi alle har i lommen.

I P30 Pro er det igen kameraet eller rettere kameraerne, som Huawei fokuserer på. Og de er uden tvivl endnu bedre i den nye telefon. Men billedkvaliteten er allerede exceptionelt god i Mate 20 Pro med dens tre kameralinser på bagsiden fra kameraproducenten Leica. En 40 megapixel primær sensor, en ultra vidvinkel på 20 megapixel og en 8 megapixel telefoto.

Sammenligner man billederne fra Huawei Mate 20 Pro med dem fra min Iphone XS er der umiddelbart ikke så stor forskel. Men når man begynder at zoome ind på detaljerne, ser man, hvor meget mindre støj der er i billederne fra Huaweis telefon.

Imponerende skærm med fingeraftryk

Huawei Mate 20 Pro har udover kameraerne på bagsiden selvfølgelig også et 24 megapixel selfie-kamera på forsiden, der også bruges til 3D-ansigtsgenkendelse. I den enorme, klare skærm, der buer rundt om siden, er der desuden en fingeraftrykscensor, så man slipper for den på bagsiden.

Ergonomisk er designet ikke det bedste, og jeg er ofte lidt nervøs for at telefonen glider ud af hånden på mig. Men hold op hvor er det en flot skærm, når de sceniske baggrundsbilleder træder frem, eller jeg sætter telefonen til strøm, og små bobler pibler op fra bunden.

At Mate 20 Pro samtidig er lynende hurtig, holder strøm i langt mere end en dag og sikkert falder i pris med lanceringen af P30 Pro - og senere på året Mate 30 Pro - gør, at jeg vil anbefale den til de fleste på jagt efter en ny Android-telefon. Uanset at techgiganterne gerne ser, at vi altid vælger den nyeste model.

Pris og tilgængelighed: Huawei Mate 20 Pro fås i sort, grøn og to nuancer af blå. Den koster pt. 5700 kroner.

Huawei Mate 20 Pro har tre kameraer og en blitz på bagsiden. I den nyeste topmodel, Mate 30 Pro, er der tilføjet ét kamera mere. Foto: Huawei
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce