Annonce
Læserbrev

Mens vi venter!

Annonce

Læserbrev: Manglende prioritering er også en prioritering. Nemlig en prioritering af et sundhedsvæsen, der degenererer med faldende kvalitet og personaleflugt til følge. Sådan skrev jeg for et år siden. Hvad så nu?

Mens vi venter; fristes man til at sige.

Den demografiske udvikling gør, at der bliver flere ældre. Borgere som i højere grad har brug for sundhedsvæsenets ydelser. De skal mødes af varme hænder, læger med tid til nærvær og omsorg, samt høj faglig kvalitet. På trods af daglige nødråb fra personalet i sundhedsvæsenet, er der tavshed fra Borgen. Arbejdsmiljøet er truet, det viser påbud fra arbejdstilsynet. Det er en trussel mod patientsikkerheden. Men ressourcerne er få.

Økonomiaftalen for 2020 og finansloven kom på plads og gav et tiltrængt løft til sundhedsvæsenet. Ikke så meget, som sundhedsøkonomerne sagde, der skulle til, men mere end i mange år. Men samlet set ikke nok til at følge med det stigende behov. Så i realiteten har "tid til omsorg" stadig meget trange kår i sundhedsvæsnet, selvom Socialdemokratiet har stillet os netop dette i udsigt i deres sundhedsudspil.

Hvis sundhedsvæsenet også i fremtiden skal kunne levere en høj faglig kvalitet, kalder det på en ledelsesmæssig prioritering, ikke bare af de ydelser, der skal leveres her og nu, men også en prioritering af uddannelse af personalet, tid til forskning og kvalitetsudvikling. En balance mellem hænder og opgaver. Det er altså fundamentet for et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden.

Men hvor er prioriteringen på det nationale niveau. Skal alle patienter, til alle tider, have tilbudt alle former for behandling, uanset omkostninger? Der er mange etiske dilemmaer, og det er altid ubehageligt at sammenholde menneskeliv med økonomi. Men at lukke øjnene er ikke en løsning. Prioritering er en nødvendighed og politisk ansvarlighed er at turde. Turde indgå i en debat og stå på mål for, at med de rammer, sundhedsvæsnet er underlagt, så er der ikke råd til alt.

Jeg frygter en fremtid uden prioritering: Den byder på manglende arbejdskraft, patienter som oplever manglende tid til omsorg og at fagligheden ikke længere er den drivende kraft. Kort sagt et offentligt sundhedsvæsen under afvikling.

Sundhedsministeren har lovet handling inden 2023. Men tør man prioritere - og kan vi vente til 2023?

Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Trekantområdet

Strandkoncerter udskydes: 'Vigtigt at begrænse smittespredning i en fart'

Annonce