Annonce
Læserbrev

Mental sundhed blandt unge

Læserbrev: Hvad blev der egentlig af den mentale U-sundhed blandt unge mennesker i Billund Kommune?

Sidste år i april skrev JydskeVestkysten og Vejle Amts Folkeblad en artikel om sundhedsstyrelsens rapport, ”Stress og pres: Flere unge kvinder i Billund Kommune mistrives”.

Rapporten viser, at der sidder fem til syv unge kvinder i hver af de større klasser i skolerne og uddannelsesinstitutionerne eller svarende til cirka 25 procent, der mistrives, har så meget stress og lav selvværd at det påvirker deres helbred og livsglæde. De unge mænd er også hårdt ramt, men lidt mindre end kvinderne. Jeg arbejder meget med netop den aldersgruppe som er nævnt i rapporten, 16-24 år, og jeg ser hverdagen med unge, der ikke kan passe deres skole og uddannelse, unge der er ude i et misbrug og rigtig mange, der tænker på at tage deres eget liv og vil dø.

Nogle af de unge klienter, jeg har haft i klinikken, er officielt registreret i skolen, men kommer der ikke og har ikke været der i rigtig lang tid. Mange af dem går dagligt rundt og tænker på at ville dø! Ved kommunen og politikerne godt det?

Derfor er jeg selvfølgeligt meget interesseret i at vide, hvad har der været af tiltag, og hvad gjorde kommunen egentlig. Når jeg læser kommunens rapport fra sidste år, er der beskrevet et afsnit om fremtidige indsatser i Billund Kommune, og der har man valgt i Billund Kommune at kopiere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke ”Mental sundhed”, men der er ingen konkrete tiltag af, hvad jeg har forsøgt at følge med i igennem medierne.

Vi har på rigtig mange områder en god kommune, og jeg tænker, at der selvfølgelig er gjort noget, men hvad? Jeg har dybt frustrerede unge og forældre i klinikken, som selv søger og betaler for hjælp udenfor det etablerede system, fordi de ikke får hjælpen, der hvor den burde være eller fordi de føler at der ikke sker noget. Jeg tror, at Billund Kommune gør det bedre end de fleste kommuner, men vi kan gøre det endnu bedre!

Sidste år afsluttede jeg et 12 ugers forløb på en skole i kommunen, hvor jeg gratis kom en time hver uge, og præsenterede mine mentale redskaber for en 8. klasse, redskaber der kunne opbygge selvværdet. Jeg lavede test før og efter mit forløb, som viste, at det betød noget for de unge mennesker. Jeg har efterfølgende helt tilfældig mødt nogle af de unge mennesker, og de har fortalt mig at mine besøg på skolen havde haft stor betydning for dem. Politikerne er informeret om mit arbejde, men jeg har intet hørt fra dem.

Der er flere af min slags i kommunen, der gør et stort stykke arbejde med de unge, og vi gør det med hjertet. Så igen, jeg er interesseret i at vide, hvilke tiltag kommunen har gjort eller vil gøre for at sætte tidligt ind for at støtte de unge og deres familie, før det bliver et problem.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce