Annonce
Aabenraa

Mere end 100 år gammel sønderjyde: Rododendron trives på tidligere barnegrave

Den gamle rododendron står ved kirkegårdens østlige indgang. Oprindeligt var der tre planter, som blev sat på en barnegrav med plads til tre eller fire børn. Foto: Jan Sternkopf
Den store rododendron på Hjordkær Kirkegård står i fuldt flor. Den er over 100 år gammel og blev i begyndelsen af 1900-tallet plantet som tre selvstændige buske på en barnegrav.

Hjordkær: Det hænder af og til - og nu står den der igen i al sin pragt og vælde - den over 100 år gamle rododendron ved indgangen til kirkegården i Hjordkær er i fuldt flor med sine blå blomsterstande.

Nuværende graver Hans Christian Hansen har kendt den, siden han var barn. Og den tidligere graver, den nu 92-årige Ingver Thams, har et helt specielt forhold til surbundsplanten, der oprindeligt var tre, som bare er vokset ind i hinanden og desuden har sat nye rodskud.

- Den har stået der i al den tid, jeg kan huske. Den var der også i min barndom, fortæller Ingver Thams. Han var graver på kirkegården i 15 år, inden han gik på pension i 1995.

Han mener, at planterne blev sat engang i begyndelsen af 1900-tallet - altså for nu over 100 år siden.

- Det var oprindeligt et gravsted for tre eller fire børn, alle af familien Jespersen, som havde et bageri i Hjordkær. Familien selv havde et gravsted umiddelbart ved siden af mod nord. Jeg var med til at sløjfe barnegravene i sin tid, fortæller den gamle graver.

Annonce

Protester hjalp

Den store rododendron - den er godt og vel tre meter høj og fylder lige så meget i diameter - hører bare kirkegården til.

På et tidspunkt mente en kirkegårdskonsulent, at den burde fjernes.

- Den skal væk, sagde vedkommende. Men både menighedsråd og graverne protesterede. Så den står endnu, lyder der fra Ingver Thams.

Rododendronen får ikke specialbehandling, påpeger graver Hans Christian Hansen.

- Næh - den får stort set lov til at passe sig selv. Vi beskærer den, så den ikke fylder så meget på stien. Og så får den vand - ligesom de øvrige planter, når vi sætter sprinkleren til om natten. Men vi gøder den ikke - den klarer sig selv, fortæller Hans Christian Hansen.

Årets blomsterpragt har været noget særligt, mener han.

- I år er den rigtig flot. Der er masser af blomster, som også sidder tæt. Og de har siddet længe. Længere end sidste år. Sidste år blomstrede den kun ganske få dage.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce