Annonce
Sønderborg

Mere end 100 frivillige samler affald på Als

Danmarks Naturfredningsforening affaldsindsamling.

Sønderborg: Folkebevægelsen mod affald i naturen kobler sig igen i år på den landsdækkende affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening arrangerer.

Foreningen samler affald ind ved hjælp af frivillige flere steder i Sønderborg Kommune. Den største indsamling finder sted langs hovedvejen fra Bro i Syd til Holm i Nord på Als.

I tidsrummet fra kl. 10.00 til 12.00 søndag den 18. april vil man kunne møde skrald-indsamlende frivillige, både børn og voksne, på denne rute udstyret med tænger og gule refleksvest. Indsamlerne mødes kl. ca 12.30 på P-pladsen ved Guderup Aktivitetscenter, hvor der venter en velfortjent sønderjysk grillet ringriderpølse og en kold øl/vand sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og SONFOR.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce