Annonce
Sønderborg

Mere erhvervsøkonomi på SDU Sønderborg: Åbner Business School til september

Til september slå SDU Sønderborg på Alsion dørene op til en Business School. Arkivfoto: Henrik Rath
En ny Business School på SDU skal bygge bro mellem universitetets erhvervsøkonomiske uddannelser og erhvervslivet samt samfundet generelt. Den nye Business School, der blandt andet omfatter Sønderborg, slår dørene op til september i år.

Sønderborg: Når studiestarten lyder næste gang til september, bliver det samtidig startskuddet til åbningen af en ny Business School på SDU Sønderborg.

Den skal danne rammen om universitetets erhvervsøkonomiske uddannelser, sikre relevante og efterspurgte uddannelser samt styrke samspillet mellem universitetet og samfundet – og ikke mindst erhvervslivet – endnu mere.

Hvert år optager Syddansk Universitet (SDU) over 1000 studerende på en af de erhvervsøkonomiske uddannelser, der er fordelt på fem byer, men med den nye Business School skal give en mere tydelig indgang, når virksomheder og organisationer vil i kontakt med studerende og forskere fra det erhvervsøkonomiske område på SDU.

Annonce

Vil række ud

- Vi vil gerne række ud og sætte vores viden i spil til gavn for vores omgivelser, og vi tror på, at en Business School kan være med til at styrke det gode samspil, der allerede er mellem de erhvervsøkonomiske uddannelses- og forskningsmiljøer og vores omgivelser i form af virksomheder, organisationer og samfundet i det hele taget. Målet er også, at vi hele tiden skal gøre vores uddannelser mere relevante, siger Jens Ringsmose, der er dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor SDU Business School får til huse.

Ifølge Jens Ringsmose vil uddannelsen fortsætte som planlagt for de studerende, der er i gang med en uddannelse, som i fremtiden bliver en del af SDU Business School, mens den tættere kobling mellem teori og praksis kan være med til at åbne for nye og flere karriereveje efter studiet.


En Business School kan være med til at styrke det gode samspil, der allerede er mellem de erhvervsøkonomiske uddannelses- og forskningsmiljøer og vores omgivelser i form af virksomheder, organisationer og samfundet i det hele taget. Målet er også, at vi hele tiden skal gøre vores uddannelser mere relevante.

Jens Ringsmose, dekan for Det Samfundsvidenskab Fakultet


SDU Business School åbner officielt den 1. september 2021, hvor det er planen at fejre åbningen med et større arrangement.

Det erhvervsøkonomiske område udgør omkring halvdelen af uddannelsesaktiviteterne på dagstudierne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor der hvert år optages cirka 700 studerende på HA-uddannelsen og cirka 500 studerende på cand.merc.-uddannelsen.

På efter- og videreuddannelsesområdet står det erhvervsøkonomiske blandt andet for HD-uddannelsen og MBA.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Speedway For abonnenter

Gense årets første speedwayløb med kvalifikation til EM og VM

Annonce