Annonce
Håndbold

Mere håndbold i denne sæson? Divisionsforeningen håber stadig på, at der kommer hul igennem

Estavana Polman og Team Esbjerg må ligesom alle andre væbne sig med tålmodighed. Divisionsforeningen Håndbold håber dog stadig rigtig meget på, at der bliver mulighed for at spille mere håndbold i denne sæson. Foto: Kim Haugaard
Hvis det bliver muligt at genoptage håndboldligaerne for kvinder og mænd senere på foråret, har det førsteprioritet at få spillet den ordinære turnering færdig. Det fastslår direktør for Divisionsforeningen.

I flere andre lande har man valgt at lukke håndboldturneringerne ned for denne sæson, men herhjemme håber man fortsat på, at ligaerne for kvinder og mænd kan blive færdigspillet i et eller andet omfang.

Det er i hvert fald facit efter tirsdagens møde i Divisionsforeningen Håndbold.

- Det er korrekt. Vi afventer, og vi håber, at vi får hul igennem, siger direktør Thomas Christensen.

Foreløbig er hele Danmark lukket ned til mandag den 13. april. Hvad der derefter sker, er uvist.

- Vores førsteprioritet er at få spillet grundspillet færdigt hos både kvinder og mænd. Lykkes det, må vi så på, hvad der eventuelt er af muligheder og datoer at gøre med.

Aalborg har allerede sikret sig førstepladsen i mændenes grundspil, mens Team Esbjerg er snublende tæt på at gøre det samme hos kvinderne.

- Men systemet er sådan indrettet, at IHF (Det Internationale Håndboldforbund, red.) og EHF (Det Europæiske Håndboldforbund) først har mulighed for at vælge kampdatoer til de internationale turneringer. Derefter er det vores tur, forklarer direktøren.

Annonce

En skæringsdato

I denne sæson var de afgørende DM-finaler programsat til starten af juni, men Thomas Christensen vurderer, at der måske er en mulighed for at forlænge sæsonen, når nu både EM i fodbold og OL er skubbet til 2021 på grund af coronosmitten.

- I Danmark spiller vi normalt max to kampe om ugen. Det tal kommer vi til at justere op til i hvert fald tre, hvis vi skal nå ret meget - og så ser vi en chance for at spille helt frem til slutningen af juni. 1. juli er skæringsdatoen, da det er den dato, hvor spillere typisk tiltræder et nyt sted, hvis de har valgt at skifte til en anden klub.

Thomas Christensen mener, det er både vigtigt og rigtigt, at man ikke vælger at lukke ned på nuværende tidspunkt.

- Vi tror på vigtigheden af at komme i gang igen senere på foråret og få vist vores fantastiske produkt frem for tilskuere, sponsorer og alle andre interessenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce