Annonce
Trekantområdet

Mere handel uden for voldene: Kommunen vil have anderledes butikstyper

Flere butikker giver flere kunder, hvilket er lig med mere liv i Fredericias gader. Det er håbet hos Fredericia Kommune, der har lavet en ny planstrategi. Arkivfoto: Mads Hansen
Der skal være flere etableringsmuligheder både inden og uden for voldene, mener politikerne, der har lavet en ny planstrategi.

Fredericia: By- og planudvalget vil tomme butikslokaler til livs. Det fremgår af planstrategien for denne valgperiode, som udvalgets politikere netop har vedtaget.

- Vi ved, at detailhandel er én af de vigtigste drivkræfter for en levende bymidte. Derfor vil vi se på, hvordan vi med god planlægning kan gøre Fredericia endnu mere attraktiv. Blandt andet skal vi udarbejde en specifik strategi for bymidten, som i forlængelse af Gang i Byen-strategien skal give et overblik over udviklingsmulighederne og sikre, at de forskellige projekter i byen bliver tænkt sammen, siger udvalgsformand Steen Wrist Ørts (S) i en pressemeddelelse.

I 2014 viste en analyse, at detailhandlen i Fredericia var udfordret på grund af nethandel og konkurrence fra nabokommunerne. Det fik i 2015 byrådet til at vedtage strategien Gang i Byen.

Annonce

Plads til nye butikstyper

Også uden for voldene skal butikslivet styrkes. Her vil udvalget se på, om der er mulighed for at udpege flere områder, som kan styrke indkøbsmulighederne lokalt og samtidig aflaste trafikken til bymidten.

- Vi modtager løbende forespørgsler om etablering af nye og anderledes butikstyper, for eksempel hybridbutikker og megabutikker, der indeholder både nethandel og butikssalg. De er svære at finde plads til med vores nuværende planlægning, så det kommer vi også til at kigge på. Der skal være gode muligheder for at handle i Fredericia, også uden for voldene, siger Kenny Bruun Olsen, næstformand i By- og Planudvalget.

Planstrategien skal endeligt vedtages af byrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce