Annonce
Læserbrev

Mere omsorgsvelfærd - og væk med projektvelfærd

Læserbrev: Chefredaktør Lisbeth Knudsen gengiver og kommenterer statsminister Mette Frederiksens åbningstale, hvor statsministeren giver meget opmærksomhed til en selvstyrereform.

Hovedpunkterne er mere omsorgsvelfærd og væk med projektvelfærd.

Målet nås ved et bredt engagement fra alle ledder, idet der her er tale om at vise tillid til medarbejdernes faglighed, hvorefter der opnåes arbejdsglæde.

Arbejdsglæden, der giver en mere effektiv arbejdsdag. En arbejdsdag, der ikke er tynget af kontrol, men fungerer ved det udviste ansvar som gives med glæde, og modtages med glæde.

Det skal således også fra Folketinget overlades til de enkelte kommuner at fastsætte normer.

Dette strider med den debat, der i øjeblikket er i Folketinget, hvor de venstreorienterede støttepartier meget kraftigt presser på for at få lovgivet om minimumsnormeringer, hvilket helt klart er i strid med statsministerens gode tanker om selvstyreformen.

Kære statsminister - fortvivl ikke.

Dansk Folkeparti er helt på linje med dig på dette, måske, allervigtigste politikområde.

Mere ansvar til den enkelte medarbejder, og mere direkte ledelse under ansvar i forhold til fælles udarbejdet regelsæt for det enkelte område.

Et politikområde, der kræver et engagement af alle i samfundet Danmark, og hvor alle vil opleve en større forståelse for brugen af og prioriteringen af måden skattekronerne bliver brugt på.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce