Annonce
forside

Mere tryghed til Esbjerg

Læserbrev: Forleden lagde justitsminister Søren Pape Poulsen vejen forbi Esbjerg. Her besøgte han blandt andet nærpolitistationen Krydset, og fik set med egne øjne, hvordan politiet står rustet i kampen mod den bandekriminalitet, der er i byen.

Der er sket en del i Esbjerg på det seneste, når det kommer til bekæmpelse af bandekriminalitet, og det har der også været brug for.

Skudepisoder og øget narkohandel, har gjort det nødvendigt at tilføje hele 17 ekstra årsværk til at nedkæmpe kriminaliteten, og vi har for første gang set et bandemedlem få forbud mod at opholde sig i Esbjerg Kommune i hele fire år.

Det er også kun passende, at bandemedlemmerne straffes hårdere end nogensinde for deres ugerninger, hvilket lader sig gøre grundet regeringens bandepakke. Det er forrykt, at der findes mennesker i det kriminelle miljø, der er så skruppelløse, at de kan finde på at sætte andres liv i fare, civile såvel som betjente

Som konservative er vi glade for, at vi har en justitsminister, der både formår at sikre flere hænder, men også de nødvendige værktøjer til kampen mod organiseret kriminalitet. Der kan ikke herske tvivl om, at de der begår sådanne ugerninger ikke har brug for en støttepædagog, men en lang fængselsdom.

Ministeren skal yderligere have ros for, ikke blot at se bandeproblemerne som et københavnerfænomen, men noget der kan foregå i hele Danmark.

Nu hvor vi kan møde banderne med flere betjente, et mere synligt politi samt hårdere straffe, håber vi at Esbjerg går en fremtid i møde med mindre kriminalitet, og mere tryghed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce