Annonce
Udland

Merkel bekræfter tysk blokade af EU-klimamål er ophævet

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Årstallet 2050 er tilføjet et udkast til konklusioner fra EU-topmøde, men kun som noget der skal undersøges.

Fra at hænge tungt i bremsen tilslutter Tyskland sig nu et stort flertal af EU-lande, som torsdag vil lukke en aftale om et klimaneutralt EU i 2050.

Det bekræfter forbundskansler Angela Merkel på vej ind til et EU-topmøde i Bruxelles, hvor netop klimamålet er det største og eneste udestående i de ventede konklusioner fra mødet.

- Jeg kan sige med sikkerhed, at Tyskland støtter dette mål, siger Angela Merkel.

Tyskland har længe været et blandt flere EU-lande, som har blokeret for klimamålet. Det skete senest på et topmøde i slutningen af marts, da EU-landene ikke kunne blive enige.

Antallet af EU-lande, som vil blokere et 2050-mål, er reduceret markant de seneste uger. Der skal være tre EU-lande tilbage - blandt dem Polen.

Danmark har længe argumenteret for klimaneutralitet i EU i 2050. Det samme har Sverige.

- Det er vigtigt, at EU har en progressiv holdning, siger Sveriges statsminister, Stefan Löfven, på vej ind til EU-mødet.

Han henviser til, at EU bør træffe beslutningen nu, så Europa kan sætte skub på udviklingen før et FN-møde i september.

Klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at balancen mellem udledning af drivhusgasser går i nul med optagelsen af drivhusgasser.

- Der er fortsat nogle, som er imod at skrive det ind i erklæringen. Vi mener, som mange ligesindede, at der skal stå, at EU skal være klimaneutralt i 2050, siger Löfven.

Klimaneutralitet kan opnås på forskellig vis. Dels skal man begrænse udledningen af CO2. Dels skal man finde måder at optage og fjerne CO2 fra atmosfæren.

Træer optager CO2, og dermed kan skove bidrage til at nå balancen. Men også menneskeskabte teknologier kan optage drivhusgasser og lagre dem. Der forskes i, hvordan det kan gøres på mere økonomisk vis.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce