Annonce
Erhverv

Merrild: Et år med op- og nedture for landbruget

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Årsskifter kalder altid på refleksion og status, og mens 2018 var et ekstremt hårdt år for mange landmænd, så blev 2019 på mange måder langt mere positivt.

De fleste fik bjærget kornhøsten, inden den voldsomme regn i efteråret satte ind, og det skete med pæne udbytter. Til gengæld har nedbørsmængderne i efteråret gjort det til en kamp at få kartofler, majs og roer i hus, og nedbøren har desværre også betydet, at mange marker, der er sået i efteråret, ikke kommer til at bære en god høst til sommer.

2019 bød også på en meget positiv udvikling i priserne på grisekød. Det har givet mange landmænd mulighed for at slippe af med dyr gæld, konsolidere forretningen og få foretaget nogle af de nødvendige investeringer, som måske har ligget og ventet på at kunne blive finansieret.

Desværre kommer de gode priser på en trist baggrund. Mange lande verden over slås med den meget alvorlige sygdom, afrikansk svinepest, og den er også rykket faretruende tæt på den polsk-tyske grænse. Vi skal bruge alle midler for at holde sygdommen væk fra Danmark, og derfor er det også positivt, at vildsvinehegnet ved grænsen nu er færdigt. Det er et vigtigt led i kampen. Et nødvendigt onde, om man vil.

2019 var også et år, hvor de danske landmænd bød markant ind på forskellige frivillige indsatser for at mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Mange tog initiativ til at få etableret et minivådområde på deres jord, og de frivillige efterafgrøder, der sås efter høst for at opsamle kvælstof, blev også fuldt tegnet af landmænd landet over.

Derfor blev vi meget skuffede over, at regeringen sammen med sine støttepartier fremrykkede den nye målrettede regulering, som først skulle være trådt i kraft til næste år. Det er en fremrykning, som der ikke er fagligt belæg for, og som er til gene og omkostninger for mange landmænd.

Jeg har med glæde bemærket, at regeringen flere gange har udtalt, at man satser på brede løsninger på miljøområdet. Vi spiller gerne med og tager ansvar, for eksempel omkring den næste generation af planer for vandmiljøet. De tidligere vandplaner har været præget af et væld af faglige problemer, som også et internationalt panel af eksperter har bekræftet.

Landbruget skal selvfølgelig reguleres på linje med alle andre erhverv, men det må være i alles interesse, at det ikke sker på basis af modeller, som er fulde af fejl, og at man inddrager alle de faktorer, som påvirker vandmiljøet, ikke bare dem, der kan henføres til landbruget.

Ingen status over 2019 uden at tale klima. Vi fremlagde vores vision for en klimaneutral fødevareproduktion i 2050, og et konkret forslag sammen med Danmarks Naturfredningsforening om at tage 100.000 hektar dårlig jord ud af drift eller drive dem mere ekstensivt.

Vi glæder os over, at der på finansloven er afsat 200 mio. kr. om året i de næste 10 år til at begynde på indsatsen med udtagning, og at 1,5 milliarder kroner er sat af til forskning i grøn omstilling, blandt andet i landbruget.

Vi har med tilfredshed konstateret, at når regeringen taler om klimaindsats, bliver det gang på gang understreget, at det skal ske uden tab af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det bliver en af vores store opgaver at holde regeringen fast på det.

Jeg glæder mig til et 2020, hvor vi i fællesskab kan opnå mange af de resultater, der står på samfundets ønskeseddel. Vi er klar til at levere.

Annonce
Det er positivt, at vildsvinehegnet ved grænsen nu er færdigt. Det er et vigtigt led i kampen mod afrikansk svinepest. Et nødvendigt onde, om man vil, mener Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce