Annonce
Debat

Messerschmidt er næppe egnet på ledelsesgangen

Annonce

Nu er Morten Messerschmidt Gud bedre det (for nu at blive i Messerschmidts kristne retorik) blevet næstformand i DF. Det er han nok blevet for at få ham til at holde op med at kritisere ledelsen. Det er nemlig den bedste måde at stoppe kritik af ledelsen, hvis man gør kritikeren af ledelsen til en del af ledelsen.

Men hvad er han så for en starut ham Messerschmidt? Jo, vi husker ham godt fra de bonede gulve i EU og nu på returbillet til andedammen. I 2016 kunne Morten Messerschmidt ikke huske, om DF's sommergruppemøde gik med at se fodbold eller snakke EU hele dagen. Der var bøvl med MELD og FELD. Messerschmidt mente i 2017, at EU var en taberfabrik, og nu er den fortabte søn så vendt tilbage for at vinde magt i kongeriget og i partiet.

I 2017 mente Messerschmidt, at betlende romaer skulle udvises fra dette land, men fortalte aldrig hvorhen vi så skal sende politikere, der svindler på forskellig vis. Pia Kjærsgaard mente i DR's Debatten hos Clement i oktober 2017, at medierne behandlede Morten Messerschmidt dårligt, da skandalen om hans misbrug af EU-midler kom for en dag. Da Morten blev syg pga. skandalens efterveer, var det synd for ham.

Morten Messerschmidt stillede op til folketingsvalget og blev valgt ind. Jeg anbefalede dengang mine medborgere at stemme på en anden kandidat. Det vil jeg igen anbefale dem at gøre. Jeg vil igen i al stilfærdighed minde om, at Morten Messerschmidt d. 18. oktober 2016 ikke kunne huske, om DF's sommergruppemøde gik med at se fodbold eller snakke EU hele dagen. En mand med en sådan hukommelse er næppe egnet på ledelsesgangen i et parti. Eller det er måske ligefrem en fordel at have selektiv hukommelse i DF?

Om der nu ligefrem bliver tale om endnu et systemskifte eller paradigmeskifte i DF er nok tvivlsomt, men det synes sikkert, at dialogen med Pernille Vermund og Nye Borgerlige i det mindste bliver mere primitiv end, hvis Søren Espersen havde siddet på posten. Jeg glæder mig ikke til at høre de to kamphunde stå og gø ad hinanden i mit tv.

Tak for kaffe!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce