Annonce
Sport

Messi var tæt på at forlade Barcelona efter skattesag

Albert Gea/Reuters
Lionel Messi havde "en masse" døre åbne for at forlade Barcelona i 2017, da han blev dømt i en skattesag.

Lionel Messi var tæt på at forlade FC Barcelona for to år siden, efter at han blev idømt 21 måneders betinget fængsel af det spanske retssystem for skatteunddragelse.

Det siger den argentinske fodboldstjerne ifølge den spanske avis Marca i et interview med radiostationen RAC1.

- Helt ærlig, på det tidspunkt tænkte jeg på at forlade klubben. Ikke på grund af Barcelona, men fordi jeg ville forlade Spanien. Jeg følte mig dårligt behandlet, og jeg havde ikke lyst til at være her mere.

- Jeg havde en masse døre åbne, men der kom ikke et officielt bud, fordi alle nok vidste, at jeg inderst inde ville blive i Barcelona, siger Messi.

Dommen fik Messi for at have ført i omegnen af 30 millioner kroner uden om det spanske skattesystem. Dommen blev senere vekslet til en bødestraf.

I stedet for at forlade Barcelona endte angriberen med at forlænge kontrakten med den spanske storklub, så den nu løber til 2021.

Og Messi regner også med, at han vil slutte karrieren i Barcelona, hvor han kom til i ungdomsårene og har spillet hele sin professionelle karriere.

- Det er planen at blive her. Det har altid været sådan og har ikke ændret sig.

- Det står klart for mig, at jeg ønsker at stoppe karrieren her. Både på grund af de følelser, jeg har for klubben, men også på grund af min familie, siger han til radiostationen.

Messi har spillet 692 kampe for Barcelona og scoret 604 mål, mens det er blevet til 68 mål i 135 landskampe for Argentina.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Sekundær butiksgade er en upåagtet succes

Annonce