Annonce
Udland

Meteorologer: Vi lever i det varmeste årti nogensinde

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Siden 1980 har hvert årti været varmere end det foregående. 2019 står også til at blive usædvanlig varm.

Det årti, som snart er ovre, vil efter al sandsynlighed gå over i historiebøgerne som det varmeste nogensinde, siden målinger begyndte.

Det fastslår Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, i en rapport, som blev fremlagt ved FN's klimamøde i Madrid tirsdag.

Siden 1980 har hvert eneste årti været varmere end det foregående. Alt tyder på, at dette også kommer til at gælde for årene fra 2010 til 2019.

Klodens gennemsnitstemperatur har indtil nu ligget omtrent 1,1 grad højere end i præindustriel tid.

2019 står til at blive et af de tre varmeste år, som nogensinde er målt.

De seneste fem år vil højst sandsynligt blive den varmeste femårsperiode, siden målingerne begyndte, siger WMO.

Også mængden af drivhusgasser i atmosfæren er i år på det højeste niveau, som nogensinde er registreret.

- Hvis vi ikke øjeblikkeligt tager fat og bekæmper klimaændringerne, så er vi på vej mod en temperaturforøgelse på over 3,0 grader mod slutningen af dette århundrede - med stadigt flere skadelige følger for menneskers levevilkår, siger WMO-chefen, Petteri Taalas.

WMO siger, at de menneskeskabte udslip af CO2 fra fossile brændstoffer, bygning af infrastruktur, dyrkning af afgrøder og transport af varer medfører, at 2019 vil sætte en ny rekord for koncentrationen af CO2 og dermed for yderligere opvarmning.

Verdenshavene, der absorberer 90 procent af den overdrevne varme, som drivhusgasserne producerer, er nu varmere end nogensinde før - blandt andet som følge af 329 milliarder ton smeltet is fra Grønland.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidst vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce