Annonce
Danmark

Mette Bock om Hønges dobbelt-valgkamp: - Forkert signal at sende

Mette Bock (LA) mener, at det sender et forkert signal, hvis man som politiker stiller op til både Europa-Parlamentet og Folketinget. Foto: Louise Koustrup
Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentet, Mette Bock, mener, at politikere som Karsten Hønge (SF) sender et forkert signal, når man stiller op til begge valg. - Jeg har taget et kæmpe sats, siger den nuværende kulturminister, der selv har sagt nej til at genopstille ved folketingsvalget.

SF's Karsten Hønge står til at komme ind i både Folketinget og Europa-Parlamentet. Det er der intet odiøst ved, mener Hønge selv og påpeger, at han langtfra er den eneste, der fører to valgkampe simultant. Eksempelvis stiller Enhedslistens spidskandidat til EP-valget, Nikolaj Villumsen, også op til folketingsvalget i Østjyllands Storkreds, og Alternativets EU-frontmand, Rasmus Nordqvist, er spidskandidat på Sjælland.

Men den prioritering er Liberal Alliances Mette Bock ikke enig i.

- Jeg synes, det må være svært at forklare vælgerne, hvorfor man stiller op til begge dele, siger den nuværende kulturminister, der har valgt kun at stille op til Europa-Parlamentet.

- Når jeg satser alt på EU, så er det et tydeligt signal til vælgerne om, at hvis de stemmer på mig, så kan de være 100 procent sikre på, at jeg tager til Bruxelles. Hvis man stiller op til begge valg, så synes jeg, man sender et dobbeltsignal til vælgerne om: Jeg er måske det ene, måske det andet.

Mette Bock havde ellers alle muligheder for at helgardere sig og stille op til Folketinget. Ved valget i 2015 fik hun 11.588 personlige stemmer, så selv om Liberal Alliance står til en væsentlig tilbagegang, var hun med stor sandsynlighed kommet ind igen.

- Det er et kæmpesats for mig. Jeg kunne bare - på behagelig vis - have beholdt mit sikre mandat. Det ville være den nemme løsning, men jeg synes ikke, det var det rigtige signal at sende. Derfor har jeg valgt at sige: Jeg tager chancen. Hvis ikke det lykkes, så har jeg haft otte gode år i politik, og så må jeg finde på noget andet, siger Mette Bock.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce