Annonce
Danmark

Mette F. bekræfter udskydelse af undskyld til grønlandske børn

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En historisk udredning står i vejen for, at statsministeren giver undskyldning til eksperimentbørn i august.

Regeringen fastholder at give en undskyldning til de 22 såkaldte eksperimentbørn fra Grønland.

Men undskyldningen vil først falde, når den historiske udredning af børnenes forløb står klar senest 1. juni 2020.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse i forbindelse med et møde fredag mellem statsministeren og landsstyreformand Kim Kielsen.

Mette Frederiksen (S) sagde ellers i sin tale under Folkemødet på Bornholm i juni, at det første, hun ville gøre som statsminister, var at give en undskyldning til Godhavnsdrengene og "børn, der blev udsat for at blive tvunget til at være danske".

- Derfor, hvis nogen spørger, hvad er det første, du vil gøre, hvis du bliver statsminister, så er det første, jeg vil gøre på vegne af vores fortid og vores nutid og vores fremtid - på vegne af os alle sammen - give dem (Godhavnsdrengene og eksperimentbørnene, red.) en undskyldning, sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale.

Mette Frederiksen har inviteret Godhavnsdrengene på Marienborg til en officiel undskyldning 13. august. De 22 grønlandske børns invitation lader sig vente.

Udskydelsen har vakt undren hos Enhedslistens grønlandsordfører Christian Juhl.

- Det er noget skidt. Hun (Mette Frederiksen, red.) var meget klar i sin tale om, at det var det første hun vil gøre, når hun blev statsminister.

- Begge de sager, hvor der var tale om en undskyldning, nemlig Godhavn- og eksperimentbørnene, er meget veldokumenteret, og der er ingen grund til at udskyde det, siger Christian Juhl.

De 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951, var et led af et socialt eksperiment, hvor de skulle lægge det grønlandske af sig og blive en dansktalende elite i Grønland.

Den historiske udredning om de 22 grønlandske børn blev sat i gang af den daværende VLAK-regering og den grønlandske regering i februar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce