Annonce
Danmark

Mette F. besøger dansk jøde der flygtede takket være cognac

Statsministeren er i Israel, hvor hun møder to danske jøder, der overlevede rædslerne fra Anden Verdenskrig.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er i Jerusalem for at markere 75-året for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz i det tyskbesatte Polen.

Hun har mødt to danskere bosat i Israel, som fortæller om, hvordan de overlevede nazisternes folkedrab på Europas jøder under Anden Verdenskrig.

- Det er erindringer og historier, der i sig selv gør et meget stort indtryk.

- Når jeg spørger Robert og Jytte, som er danske overlevende, hvad der gjorde, at de flyttede til Israel, så er en del af begrundelsen, at de følte sig mere sikre på det tidspunkt (ved at leve i Israel, red.) end ved at være jøde i Danmark, siger Mette Frederiksen.

Hun fremhæver derfor regeringens kommende handlingsplan. Den skal gennem undervisning og folkeoplysning gøre opmærksom på antisemitismens omfang.

- Hvis det for nogen bunder i, at man ikke føler sig sikker i Danmark, så er det ikke godt nok. Det er selvfølgelig noget, vi gerne vil være opmærksomme på og i øvrigt er, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren mener, at der "ubetinget" er en tiltagende trussel mod jøder og peger på både de yderste højre- og venstrefløje samt indvandrermiljøet.

Dronning Margrethe nævnte antisemitisme i sin nytårstale, og Mette Frederiksen har selv taget antræk til at starte en national diskussion.

Spørgsmålet er igen aktuelt. Det skyldes blandt andet, at 84 jødiske gravsten blev skændet i Randers i november, hvor de formodede gerningsmænd tilhører det højreradikale miljø.

Desuden er der beskyttelse af flere jødiske institutioner som Synagogen efter angrebet i København i 2015, hvor Omar El-Hussein skød og dræbte to personer, herunder vagten Dan Uzan.

Det Kriminalpræventive Råd ser på anmeldte hadforbrydelser. Af seneste opgørelse fremgår det, at 63 af 112 religiøst motiverede hadforbrydelser i 2018 var rettet mod muslimer, mens 26 var rettet mod jøder.

Danmark spillede en særlig rolle for at redde de danske jøder under Anden Verdenskrig. Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 iværksatte den tyske besættelsesmagt i Danmark en aktion mod de danske jøder.

I en storstilet redningsaktion hjalp civile danskere 7000 jøder over Øresund til sikkerhed i det neutrale Sverige. 95 procent af de danske jøder nåede frem.

Mette Frederiksen havde under sit besøg lejlighed til at tale med Jytte, der flygtede i 1943 med et skib fra Islands Brygge, der fragtede kul og smuglede mere end 100 danske jøder i lastrummet.

- Pludselig hører de støvletramp. Men et ægtepar, der bor på Islands Brygge, får på en eller anden måde distraheret de tyske soldater.

- Han snakker, og hun brygger kaffe og hælder så meget fransk cognac på dem, at de glemmer at tjekke lastrummet og få signeret papirerne til skibet, der sejler afsted med de mere end 100 jøder, der overlever, siger Mette Frederiksen.

Robert, som Mette Frederiksen også mødte torsdag morgen, var dog ikke så heldig, idet han som teenager blev taget af tyskerne. Med en kreaturvogn blev han fragtet til koncentrationslejren Theresienstadt, som han dog overlevede.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce