Annonce
Danmark

Mette F. efter Merkel-besøg: Jeg vil kæmpe for grænsekontrol

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Der er både enighed og uenighed mellem Danmark og Tyskland i forhold til grænsekontrol, siger statsministeren.

Danmark og Tyskland ser ikke nødvendigvis ens på alt om grænsekontrol. Men derfor kan man godt samarbejde på området alligevel.

Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun torsdag har været på officielt besøg hos Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Ved et møde med dansk presse i nærheden af rigsdagsbygningen i Berlin slår statsministeren fast, at hun vil holde fast i den grænsekontrol, som Danmark siden januar 2016 har haft ved grænsen til Tyskland.

- Det er vigtigt for mig allerede nu at få sagt, at det at have en grænsekontrol, det kommer jeg til at kæmpe for. Og det synes jeg er rigtig vigtigt set med danske briller, siger Mette Frederiksen.

Danmark indførte en midlertidig grænsekontrol, som siden er blevet forlænget flere gange, i kølvandet på den store migrationsstrøm i 2015, hvor mange flygtninge kom op gennem Europa.

Udgangspunktet for Schengen-samarbejdet er, at der som udgangspunkt ikke skal være grænsekontrol mellem de lande, der deltager i samarbejdet.

Mette Frederiksen fortæller, at hun og Angela Merkel er enige om, at en såkaldt smart grænsekontrol kan være nødvendig nogle steder i Europa.

Det kunne være en såkaldt baglandskontrol, som også blev nævnt på torsdagens pressemøde med de to regeringsledere.

- Jeg har ikke selv noget problem med at vise pas, når jeg kommer til et andet land, men grænsekontrol kan være mange ting.

- Automatiske nummerpladeskannere er ét eksempel, og vi har også lavet paskontrollen i lufthavnen i Kastrup om i forhold til tidligere, siger statsministeren.

Hun nævner som eksempel, at man måske kunne trække grænsekontrollen i Sønderjylland nogle kilometer op i landet for at få fat i dem, man gerne vil have fat på.

Mette Frederiksen og Angela Merkel ser mere ens på tingene, når det handler om den ydre grænsekontrol, fortæller statsministeren.

- I forhold til de ydre grænser tror jeg, at vi er helt enige. Dér har vi behov for at forstærke den ydre grænse ved at fortsætte det gode arbejde, der er sat i gang de seneste år, både med Frontex (EU's grænse- og kystagentur, red.) og mod øst og syd for at forstærke grænsen, siger statsministeren.

Besøget hos Angela Merkel er Mette Frederiksens første officielle udlandsbesøg, efter at hun i juni blev statsminister.

Hun benyttede i øvrigt besøget til at invitere forbundskansleren på besøg i Danmark næste år. Det vil ske ved 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Angela Merkel har takket ja til invitationen fra statsministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce