x
Annonce
Udland

Mette F. efter sammenbrud: Jeg nægter at være i dårligt humør

François Lenoir/Reuters
Statsministeren mener, at EU-topmøde, der ikke førte til noget, gik efter bogen.

Der er behov for "meget mere tid" til at lande en aftale om EU's næste syvårige budgetramme, men det bekymrer ikke Danmarks statsminister.

Annonce

- Jeg nægter at være i dårligt humør over, at det på mange måder går lige efter bogen, siger Mette Frederiksen (S) efter sammenbrud i forhandlinger om EU-budgettet.

Før mødet havde Frederiksen fremført, at topmødet var et "midtvejsmøde", og vigtigt var det at lade de andre forstå, at Danmark kræver et stramt budget på maksimalt 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni) i EU.

EU-Kommissionen og andre har advaret om, at en sen aftale om budgettet kan betyde, at nye vigtige politikker ikke kan igangsættes til tiden.

Det er imidlertid svært at sætte en egentlig frist for den proces, da det afhænger af drøftelser med Europa-Parlamentet.

Mette Frederiksen vurderer, at der er behov for "meget" mere tid, før EU-landene kan mødes. Der er simpelthen for langt mellem nettobetalerne og nettomodtagerne i EU, lyder forklaringen.

- Vi er for langt fra hinanden, til at jeg kunne forestille mig, at vi kunne lande en aftale.

- Jeg tror altid, at det er svært at forhandle et EU-budget, og det er ikke blevet lettere af brexit, siger hun.

Storbritanniens farvel til EU efterlader et stort hul i kassen. Storbritannien var nettobetaler, en stor en af slagsen, og det medfører, at alle EU-lande kommer til at betale mere til budgettet fra 2021.

Det står klart, og det har alle EU-landene også erkendt og accepteret for længst.

Det er dog udelukket, at denne stigning bliver for drastisk, har Mette Frederiksen (S) sagt. Det samme har Østrig, Holland og Sverige. De fire lande har holdt tæt sammen i forhandlingerne.

- Det samarbejde har været rigtig godt. Et meget stærkt samarbejde, siger den svenske statsminister, Stefan Löfven, efter topmødet.

Mette Frederiksen sender efter mødet en indirekte opfordring til EU-præsident, Charles Michel.

Man bør spørge dem, der skal "finansiere" budgettet, før man indleder disse forhandlinger næste gang.

- Det er os, der står til ansvar over for skatteyderne, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren henviser til, at nettobetalerne giver mere til budgettet, end de direkte får igen. For langt størstedelen af EU-landene er det omvendt. De får mere, end de betaler.

De svære budgetforhandlinger giver ifølge statsministeren også anledning til at se på mere grundlæggende forhold i EU-samarbejdet.

- Vi bør huske hinanden på, at der var en grund til, at brexit skete. Der udestår vigtige diskussioner om, hvordan vi balancerer arbejdskraftens fri bevægelighed med vores meget stærke ønske om, at vi ikke undergraver arbejdsmarkedet, siger Frederiksen.

Det er ikke besluttet, hvornår stats- og regeringscheferne skal fortsætte forhandlingerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Borgmester forlanger grænsen åbnet

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce