Annonce
Indland

Mette F. ser lyst på forhandlinger trods kritik af De Radikale

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Tirsdag mødes Enhedslisten, SF og De Radikale én efter én med S-formanden om at danne en ny regering.

Efter en dags pause er de officielle forhandlinger om en ny regering genoptaget tirsdag eftermiddag.

- Det går godt, og for hver dag og time står det mere og mere klart, at vi virkelig kan rykke noget for det her samfund, siger S-formand Mette Frederiksen før forhandlingerne.

I små to uger har Enhedslisten, SF og De Radikale forhandlet med Socialdemokratiets formand og kongelig undersøger, Mette Frederiksen.

Hun fortæller, at partierne talte sammen mandag, selv om der officielt var pause i forhandlingerne, og at de nu forhandler om flere forskellige områder.

- Nu er vi helt nede i al substans, og det er et kæmpe arbejde, vi er i gang med. For jeg synes jo i høj grad, at valgets (folketingsvalget, red.) tale var, at danskerne vil have et løft på klima, forpligtende ambitiøse mål.

- Men så er det også at få sikret en bedre balance mellem det, man kan kalde grådighed på den ene side og børnefattigdom på den anden side. Så vi har mange ting på bordet, siger Mette Frederiksen.

Tirsdag skriver Ekstra Bladet, at partierne i rød blok er frustrerede over, at De Radikale under de igangværende forhandlinger har stillet en række bastante krav.

Baseret på flere unavngivne kilder skriver avisen, at der er en "voldsom irritation" over Radikale Venstre. Partiet beskyldes for "at stikke en kæp i hjulet og spille ud med ting, som de andre partier ikke kan leve med".

Ifølge Mette Frederiksen er der dog ikke tegn på dette. Hun siger, at alle partier "trækker godt med".

- Hvert parti forhandler, som de synes er rigtigst, og jeg oplever, at alle partier trækker rigtig godt med.

- Alle partier kan jo også godt mærke, at der er en kæmpe forventning os til, at det her lykkes. Der er jo ikke nogen partiers vælgere, der har givet et mandat til, at det her ikke skal nå i mål, siger S-formanden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce