Annonce
Indland

Mette F.: Jeg holder fast i paradigmeskiftet med aftale

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge Mette Frederiksen (S) er det lykkedes at fastholde en "bred" udlændingepolitik i aftale om regering.

Det er vigtigt at holde fast i "den brede" udlændingepolitik. Det understregede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, igen og igen forud for folketingsvalget 5. juni.

Det er lykkedes med den aftale, som Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten har indgået om en ny regering, mener S-formanden.

Hun fortæller blandt andet, at partierne i aftalen holder fast i det såkaldte paradigmeskift, der fokuserer på hjemsendelse frem for integration.

- Vi har fortsat et fokus på hjemsendelse og midlertidighed. Når du er flygtning og kommer til Danmark, så kan du opnå vores beskyttelse. Men når der er fred, så skal du hjem, siger Mette Frederiksen.

Paradigmeskiftet blev aftalt af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med efterårets finanslov. Socialdemokratiet stemte for, da forslagene kom i Folketingssalen, men det var dog med forbehold for, at integrationsydelsen blev sat ned.

Ifølge Mette Frederiksen vil de centrale stramninger af udlændinge- og retspolitikken stå fast under den nye S-regering.

Ud over paradigmeskiftet nævner hun blandt andet "straksopbremsningen" fra 2015, bandepakkerne og reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge.

Der er dog også steder, hvor S-regeringen vil lempe på en måde, som Dansk Folkeparti formentlig vil mene er i modstrid med paradigmeskiftet:

- Vi set nogle eksempler på, at nogle flygtninge har mistet deres opholdsgrundlag, selv om de har et arbejde. Derfor giver vi nu en mulighed for, at en flygtning kan blive i Danmark, så længe de har det arbejde.

- Det kræver minimum to år ved samme arbejdsgiver og at arbejdsgiveren ønsker at beholde vedkommende, siger Mette Frederiksen.

Som ny statsminister vil hun desuden igen åbne Danmark for kvoteflygtninge. Der dog ikke sat præcist antal på endnu. Men både i år og næste år skal Danmark tage kvoteflygtninge, oplyste De Radikales leder Morten Østergaard efter offentliggørelsen af aftalen.

Også den meget omtalte ø for afviste kriminelle udlændinge, Lindholm, vil blive droppet af S-regeringen. Men der er ikke udpeget et alternativ.

De dømte udlændinge skal dog heller ikke blive på Kærshovedgård, hvor de ifølge lokale beboere og butikker har skabt utryghed. Dermed skal borgmestre landet over måske ruste sig til et nyt opgør om, hvor de skal placeres.

Også de afviste asylbørnefamilier på Sjælsmark vil få nye vilkår med den nye S-regering. Børnefamilierne skal væk fra Sjælsmark og flyttes til et andet udrejsecenter.

Mette Frederiksen siger om Sjælsmark:

- De er afviste asylansøgere, som i dag bor op ad et skydeterræn. Det kan vi gøre bedre.

I aftalen står der blandt andet:

- Det nye udrejsecenter skal indrettes efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmandens rapport vedrørende forholdene på Sjælsmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Annonce