Annonce
Debat

Mette F hyrer ridefoged uden for kontrol

Rådgivere: Vi skal værne om demokratiet, og politiske beslutninger skal træffes af politikere under demokratisk kontrol af valgte politikere, der står til ansvar overfor vælgerne. Det er en grundpille i dansk demokrati.

Derfor er det stærkt kritisabelt, at Mette Frederiksen nu hyrer en ny overspindoktor og sætter ham ind i regeringens politiske økonomi- og koordinationsudvalg. Oven i købet meget højt betalt af skatteborgerne. Mette Frederiksen gik ellers til valg på at mindske brugen af konsulentydelser. Nu starter hun med at tredoble i sit eget ministerium. Ikke mærkeligt, at socialdemokraterne meldte ud i valgkampen, at de var i gang med et helt katalog af nye skattestigninger til borgerne.

Mette Frederiksens nye ridefoged uden demokratisk kontrol har set dagens lys. Når han siger noget, er det noget nær gældende lov. Han skal ikke engang stå til ansvar og give forklaring til offentligheden for sine beslutninger og handlinger. Det er en stor fejl og en ommer for Mette Frederiksen.

Annonce
Erling Bonnesen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce