Annonce
Danmark

Mette F.: Martin Rossen bliver ikke vicestatsminister

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen afviser, at stabschef Martin Rossen kan betragtes som vicestatsminister.

Både politiske venner og fjender har kritiseret, at statsminister Mette Frederiksen (S) har givet sin tætteste rådgiver en central placering i regeringen.

Martin Rossen, som er tidligere stabschef i Socialdemokratiet, er blevet indsat som stabschef i et nyoprettet politisk sekretariat i Statsministeriet.

Han er også blevet medlem af de to magtfulde udvalg, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, hvor regeringens vigtigste beslutninger træffes. Medlemmerne af udvalgene er normalt folkevalgte.

Det nye tiltag skal styrke regeringens politiske arbejde, forklarer Mette Frederiksen.

- Min påstand er, at hastigheden og kompleksiteten og de almindelige driftsopgaver er taget til i omfang. Og det rum, vi har, til det egentlige udviklingsarbejde er blevet mindre, siger statsminister Mette Frederiksen.

Folketingets jurister har konstateret, at der ikke er juridiske problemer ved Martin Rossens rolle i Statsministeriet, selv om han som særlig rådgiver ikke kan stilles til ansvar for Folketinget.

Politiske kolleger og kritikere har dog kaldt det nye tiltag for en risiko for folkestyret og har også stillet spørgsmål om, hvorvidt han kan sammenlignes med en vicestatsminister.

Det afviser Mette Frederiksen:

- Martin er ikke en vicestatsminister. Og havde jeg ønsket en vicestatsminister, så havde jeg udpeget sådan en. Så det er han ikke.

Spørgsmål: Du siger i et folketingssvar, at Martin Rossen indgår "på lige fod" med andre udvalgsmedlemmer. Betyder det så, at han har samme beslutningskraft som ministre?

- Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Arbejdet i Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget er sådan, at det er henholdsvis mig og finansministeren, som sidder for bordenden. Når der træffes beslutninger på et givent område, så er det ministeren. Det er i drøftelserne, at han indgår på lige fod.

Spørgsmål: Det er ikke umiddelbart noget, vi har set tidligere, at en rådgiver indtræder i Koordinations- og Økonomiudvalget. Kan du nævne tilfælde, hvor man har set det?

- Det, jeg laver her, er jo nyt: At have en egentlig udviklingsafdeling i Statsministeriet, som skal sørge for, at tingene også bliver forankret her, fordi det er mig, der har det overordnede økonomiske og politiske ansvar.

- Traditionelt har Statsministeriet spillet en mindre markant rolle i en række sammenhænge. Og det kommer jeg til at lave om.

Spørgsmål: Hvorfor giver du ikke bare Martin Rossen en formel titel, så han også bliver ansvarlig og kan indkaldes i samråd og så videre?

- Fordi jeg tror, at man skal holde fast i, at vi har et ressortministerstyre i Danmark. Det betyder, at de beslutninger, der træffes i Statsministeriet, har jeg ansvaret for. Hvad enten de er gode, eller om nogle måtte mene, de er dårlige, er det mig, der står til ansvar. Ikke alene overfor Folketinget, men over for danskerne, siger Mette Frederiksen.

Martin Rossens rolle har dog udløst en række spørgsmål på Christiansborg. En del af dem knytter sig til Statsministeriets kommunikation om Martin Rossens rolle.

Den 4. juli udsendte Statsministeriet en pressemeddelelse, hvori man beskriver oprettelsen af det nye politiske sekretariat, som Martin Rossen skal stå i spidsen for.

I pressemeddelelsen fra Statsministeriet står der: "I det politiske sekretariat vil i øvrigt indgå et antal medarbejdere fra Centraladministrationen".

Det sidste vil dog være i strid med retningslinjerne for særlige rådgivere. De er nedfældet i en betænkning fra 2013 fra Udvalget om særlige rådgivere.

I betænkningen fastslår udvalget, at særlige rådgivere som Martin Rossen ikke må ikke være chef og have instruktionsbeføjelse over for "almindelige" embedsmænd. Embedsmænd skal nemlig være politisk neutrale.

Spørgsmål: Hvis Martin Rossen skulle have flere embedsmænd under sig, ville det vel være i strid med reglerne, som siger, at særlige rådgivere skal arbejde "uden instruktionsbeføjelser over for almindelige embedsmænd"?

- Men det får Rossen heller ikke, siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til, at Statsministeriet efter sommerferien udsendte en ny pressemeddelelse. Heri fastslår ministeriet, at Martin Rossens afdeling nu kun skal bestå af Rossen selv og Mette Frederiksens to særlige rådgivere samt en sekretær.

I stedet oprettes der en stilling som udviklingschef, som de fem embedsmænd fra andre ministerier skal referere til.

Spørgsmål: Men det var vel ambitionen, at Martin Rossen skulle have et antal medarbejdere under sig, som I skriver i den pressemeddelelse, I sendte ud 4. juli?

- Ikke hvad angår instruktionsbeføjelse, for der er lovgivningen fuldstændig klar.

Spørgsmål: Men det var vel ambitionen? Det er i hvert fald det, der fremgår af pressemeddelelsen 4. juli?

- Det mener jeg ikke, at du har forudsætninger for at konkludere.

Spørgsmål: Men der står, at der i det politiske sekretariat vil indgå et antal medarbejdere fra Centraladministrationen. Man må gå ud fra, at hvis det er Martin Rossen, der leder det sekretariat, så er det også ham, der leder de medarbejdere?

- Der siger jeg så, hvordan det bliver. Det er to forskellige led i Statsministeriet. Der er et politisk sekretariat, som ledes af Martin Rossen, og så er der en udviklingsafdeling, som har en almindelig leder nøjagtigt som i andre afdelinger af Statsministeriet.

Spørgsmål: Men hvad er der sket, siden I sendte den pressemeddelelse ud?

- Ikke andet end at det her er en ny måde at arbejde på i Statsministeriet, og der skal vi have tingene på plads. Men det har ikke været vores beslutning på noget tidspunkt at ændre på reglerne i forhold til instruktionsbeføjelser. Det kan man i øvrigt heller ikke bare gøre.

Spørgsmål: Hvis han skal have en stab, kunne du jo vælge at gøre ham til minister, så han får den stab og de muskler, han skal bruge?

- Jeg mener ikke, at det er det, der er behov for. Jeg har ikke behov for en vicestatsminister, jeg har til gengæld behov for at være en dygtig statsminister, som får leveret på tingene.

Spørgsmål: Var det så en fejl, at I sendte den pressemeddelelse ud? Var det, fordi I ikke vidste, at særlige rådgivere ikke kan få instruktionsbeføjelser?

- Reglerne om instruktionsbeføjelser er helt klare, og dem har vi været bekendt med hele tiden.

Spørgsmål: Men så var det vel også en fejl?

- Det har ikke været vores ønske at ændre på instruktionsbeføjelserne.

Spørgsmål: Har du ikke selv et ansvar for, at vi har den her debat om, hvorvidt Martin Rossen i virkeligheden er vicestatsminister?

- Jeg mener, det er en legitim diskussion, og jeg forstår godt, at Folketinget interesserer sig for det. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at der er tale om en vicestatsminister. Hvis jeg ville udpege en vicestatsminister, så havde jeg jo gjort det.

Spørgsmål: Hvorfor er det ikke ham selv, vi får lov til at interviewe?

- Det er, fordi Martin Rossen i lighed med andre ansatte i ministerierne har den rolle, han har. Det er ministrene, der udtaler sig på regeringens vegne. Ikke andre. Det gør embedsmænd heller ikke, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];