Annonce
Danmark

Mette F. og Merkel sidder ned under nationalmelodier

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Angela Merkel, der torsdag mødes med Mette Frederiksen, har været ramt af tre rysteanfald på knap en måned.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og statsminister Mette Frederiksen (S) sad helt usædvanligt ned under den officielle ceremoni, der åbnede besøget mellem de to regeringsledere i Berlin torsdag eftermiddag.

Forud for mødet har der fra tysk side været meget fokus på den tyske kanslers helbred.

Angela Merkel blev onsdag for tredje gang på mindre end en måned ramt af et rysteanfald under en officiel ceremoni.

Det skete, da hun tog imod den finske statsminister, Antti Rinne, under en ceremoni, der ligner den for Mette Frederiksen. Bortset fra at der ikke var sat stole frem onsdag.

Rysteanfaldene har sat spekulationer i gang om Merkels helbred.

Under torsdagens ceremoni blev den danske og tyske nationalsang spillet, mens Angela Merkel og Mette Frederiksen sad på to stole.

Resten af delegationen fra henholdsvis Tyskland og Danmark stod op, som det normalt ses under nationalmelodier.

Angela Merkel udtalte efter det første rysteanfald i juni, der skete under et besøg med den ukrainske præsident, at hun dengang ikke havde fået nok at drikke.

Onsdag - efter den tredje rystetur - sagde hun ifølge nyhedsbureauet AFP, at der ikke var grund til at være bekymret for hendes helbred.

Den 64-årige kansler fortalte dog, at hun var i gang med en proces, hvor hun skulle bearbejde det første rysteanfald, og at det gik fremad.

- Det er noget, jeg skal leve med i en periode, sagde Angela Merkel.

Det er Mette Frederiksens første officielle udlandsbesøg som statsminister.

De to regeringsledere skal blandt andet diskutere forholdet mellem Danmark og Tyskland og EU-politik. Det gælder blandt andet økonomi- og klimaspørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce