Annonce
Danmark

Mette F.: Vestager skal være i ledelsen af EU-Kommissionen

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen siger, at formand for EU-Kommissionen skal have tid til at sætte ledelsen.

Da EU's stats- og regeringschefer for nylig blev enige om en kabale for EU-topposter, var det statsminister Mette Frederiksens (S) klare fornemmelse, at Margrethe Vestager skulle være i ledelsen af EU-Kommissionen.

Sådan lyder det fra statsministeren torsdag på et pressemøde i Berlin, efter at hun har mødtes med den tyske forbundskansler Angela Merkel.

Onsdag sagde tyskeren Ursula von der Leyen, der er udset til at blive formand for kommissionen, at Frans Timmermans bliver 1. næstformand for Europa-Kommissionen, samt at Vestager vil være privilegeret næstformand - men ikke 1. næstformand.

Det fik flere - blandt andre det danske medlem af EU-Parlamentet Morten Løkkegaard (V) - til at sige, at Ursula von der Leyen løb fra en aftale om, at de to næstformand i kommissionen skulle være ligestillet.

- Vi støtter Ursula von der Leyen som formand. Om den danske kommissær, Margrethe Vestager, er det min klare fornemmelse, at vi få en ny ledelse af kommissionen, som består af formanden, Timmermans og Vestager, siger Mette Frederiksen.

- Så er det klart, at den nye formand skal have lov at sætte ledelsen. Med danske briller lægger jeg stadig til grund, at Vestager er en del af ledelsen af kommissionen, siger Mette Frederiksen.

Europa-Parlamentet skal efter planen stemme om den nye formand for EU-Kommissionen i næste uge.

Når kommissionsformanden er godkendt, går de 28 EU-landes regeringer - inklusive Storbritannien, der står til at udtræde af EU 31. oktober - i dialog med den person, de vil sende til Bruxelles.

Det er dog allerede på plads for dansk vedkommende med Margrethe Vestager. Den nye kommission tiltræder efter planen 1. november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce