Annonce
Indland

Mette F.: Vi kan ikke løse alle problemer i psykiatrien nu

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiets formand ser partiets udspil som et nødvendigt skridt på vejen mod en bedre psykiatri.

Socialdemokratiets plan for psykiatrien kommer ikke til at løse alle problemer på området med et snuptag.

Men det er en nødvendig start for at komme problemer til livs på et område, som allerede koster meget på det menneskelige område, og som på sigt kan blive endog meget dyrt samfundsøkonomisk.

Det siger S-formand Mette Frederiksen torsdag, hvor partiet præsenterer en plan for psykiatrien frem mod 2029.

- Alt det, vi gerne vil på psykiatriområdet, kan vi ikke gøre fra den ene dag til den anden. Vi bliver nødt til at gøre det i den takt, hvor vi ved, at vi også kan rekruttere folk.

- Men det er i vores øjne nødvendigt både at sætte ind på det forebyggende område, styrke indsatsen for børn og unge og oprette flere sengepladser, så folk ikke bliver udskrevet, før de er færdigbehandlet, siger hun.

Socialdemokratiet regner med, at planen vil koste cirka en halv milliard kroner årligt. Finansieringen finder partiet i sin økonomiske plan frem mod 2025.

Fagfolk har ytret sig positivt om planen, men har samtidig peget på, at tiltagene ikke er nok til at løse problemerne.

Blandt andet mener foreningen Bedre Psykiatris generalsekretær, Thorstein Theilgaard, at der er behov for to milliarder kroner årligt til psykiatrien.

- Jeg forstår godt ønskerne, for vi bliver nødt til at erkende, at psykiatrien har været underprioriteret. Og der er stadig den udfordring, at der er noget tabu over det at være psykisk syg, siger Mette Frederiksen.

- Vi leverer ikke den psykiatri i dag, som patienterne, de pårørende og medarbejderne har behov for. Vi har ikke to milliarder kroner, vi kan lægge om året til psykiatrien, for vi også er udfordret andre steder i sundhedsvæsenet.

- For eksempel mangler der sygeplejersker, og der mangler tid også i andre dele af sundhedsvæsenet. Så det her er det, vi mener realistisk kan lade sig gøre.

- Dermed siger jeg også, at jeg ikke påstår, at vi løser alle problemerne med dette udspil. Men jeg mener, at vi vil tage de næste og nødvendige skridt, siger hun.

Thorstein Theilgaard har tidligere sagt, at psykiatrien potentielt er en bombe under dansk samfundsøkonomi, hvis der ikke bliver sat ind i tide.

- Det kan blive meget dyrt samfundsøkonomisk, siger Mette Frederiksen.

- Det er det allerede menneskeligt, for når vi i disse år ser så mange børn og unge, der ikke trives, så bliver vi også nødt til at have en tungere diskussion med hinanden om, hvorfor så mange børn reagerer på den samfundsudvikling, vi er i gang med lige nu.

- Der er øjensynligt noget, der presser rigtig mange danskere, både voksne og børn, siger hun og nævner blandt andet den megen tid foran skærme, som blandt andre børn og unge har i dag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Kreativ og uhyggelig halloweenpynt

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce