Annonce
Udland

Mette F. vil tale sikkerhed på Grønland med Trump

Kevin Lamarque/Reuters
Regeringen vil afsætte 1,5 milliarder kroner til sikkerhed i Arktis. Det glæder USA, siger statsministeren.

USA's præsident har ikke skjult sin kærlighed til Grønland og Arktis. Onsdag får han chancen for en snak med statsminister Mette Frederiksen (S) om det kolde nord.

Donald Trump har tidligere sagt, at han ville købe Grønland. Det blev venligt, men bestemt, afslået af statsministeren.

- Den danske position omkring Grønland er fuldstændig velkendt. Jeg tror, at vi kommer til at diskutere mange ting.

- Vi kommer selvfølgelig til at diskutere Grønland og Arktis, siger statsministeren i London, hvor der er topmøde i Nato tirsdag og onsdag.

Det vigtigste budskab fra dansk side er ifølge Mette Frederiksen det danske "ønske om at opprioritere indsatsen omkring Arktis".

- Det handler om, hvad der sker i luften. Vores evne til at overvåge, hvad der sker. Men også i havet. Øget overvågning af ubådsaktivitet. Vi forstærker vores indsats, og det ved jeg, at amerikanerne er glade for, siger hun.

Regeringen vil prioritere 1,5 milliarder kroner til Arktis, da området "bliver stadig mere vigtigt også sikkerhedspolitisk".

Statsministeren vil dog ikke gå i detaljer med, hvad der konkret skal prioriteres. Men hun peger på, at der skal være øget overvågning både i luften og i havet.

Statsministeren har en forventning om, at de to også skal drøfte sikkerheds- og udenrigspolitik i blandt andet Mellemøsten og Natos fremtid.

Danmark deltager i topmødet i London med en klar opbakning til Nato. Der "findes intet alternativ til Nato", understreger hun.

Sådan er det, og sådan må det være, mener Lars Bangert Struwe, som er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen.

- Danmark skal, som vi plejer, vise os som den meget loyale Nato-partner. Vi er så transatlantisk orienteret, som det nærmest kan lade sig gøre. Altså orienteret mod, hvad der sker i USA, siger han.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har før mødet i London stillet spørgsmål ved, om Nato også i fremtiden skal stå for Europas forsvar.

Det synspunkt står han foreløbigt alene med, og han kan ikke lokke Mette Frederiksen med sine tanker, selv om om Danmark samtidig er del af Frankrigs militære alliance - EII - med over ti deltagende lande.

/ritzau/

Annonce
Yui Mok/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce