Annonce
Danmark

Mette Frederiksen: Børn og unge kræver klimahandling af os

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Regeringen vil have klimalov på plads før jul. Lovforslag fremsættes dog først til februar.

- Børn og unge kræver forandring. Nu skal vi levere.

Det er nogle af de ord, statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag bruger om klimaet i sin tale i anledning af Folketingets åbning.

- Vi skal vise vores børn, at vi tager klimakrisen og de grønne udfordringer alvorligt.

- For hvis vi ikke kan løse de problemer, som de unge har bedt os om at løse, så svigter vi ikke alene de unge. Så svigter vi troen på fremtiden. Hvis vi, der har muligheden, undviger ansvaret, så nærer vi afmagten.

- I stedet skal vi påtage os håbet og viljen, siger Mette Frederiksen.

De fire partier bag forståelsespapiret efter folketingsvalget 5. juni, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten, lancerede i juni et mål om reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Også Alternativet har denne målsætning.

Siden har Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance fra blå blok tilsluttet sig målsætningen om en reduktion på 70 procent.

En klimalov skal ifølge regeringen forhandles på plads inden jul. Derefter skal en klimahandlingsplan udarbejdes i foråret 2020.

De tre støttepartier har flere gange forklaret, at de er utålmodige for at få klimaloven forhandlet på plads. Især De Radikale har presset på, imens Enhedslisten tirsdag også forholdt sig til det:

- Der er nogle ting, som vi fra Enhedslistens side har været meget klare om, at vi vil have datoer på. Det gælder for eksempel, at klimaloven skal være vedtaget inden 1. januar, siger partiets politiske ordfører, Pernille Skipper.

Selv om regeringen vil have klimaloven på plads inden jul, fremgår det af lovprogrammet, der udkom tirsdag, at lovforslaget først fremsættes i februar 2020, hvor Folketingets partier skal stemme.

Klimaforsker Sebastian Mernild, der er direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret, mener, at det er fornuftigt, at regeringen ikke haster planen igennem.

Den er dog selvsagt også under et tidspres.

- Jo længere tid man venter, jo kortere tid har man at reagere på. Man skulle jo gerne i gang hurtigst muligt, men omvendt mener jeg også, at man bør give det den tid, det skal have, så tingene bliver godt gennemarbejdet på tværs af Folketingets partier.

- Men det er klart, vi kan ikke vente, alt den tid vi vil, siger Mernild.

Spørgsmål: Er der tid til at nå målet i 2030, hvis man først har klimahandlingsplanen på plads i foråret 2020?

- Det kommer an på, hvor hurtigt man reagerer. Men noget helt andet er, at videnskaben ikke lægger op til en skarp grænse - en skarp målsætning, som her er defineret til at være i 2030.

- Så hvorfor er det lige præcis 70 procent? Hvorfor skal den grænse være så skarp, når alt det, som det bygger på, ikke har en skarp definition. Hvad hvis vi lander på 67, 68 eller 69 procent, er det så en fiasko? Man kan ikke stille det så skarpt op videnskabeligt, siger Mernild.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce