Annonce
Indland

Mette Frederiksen før gruppemøde: Det bliver rørende

S-formanden blev mødt med jubel fra partifæller, da hun dukkede op til gruppemøde efter rød bloks aftale.

Minutlange stående klapsalver.

Det er, hvad der møder Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, da hun onsdag lidt over middag dukker op til gruppemøde i partiets gruppeværelse på Christiansborg.

Nattens aftale mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten betyder, at Mette Frederiksen bliver statsminister for en rent socialdemokratisk regering.

Og det er hun meget glad for.

- Det er jo et dejligt både gruppe- og hovedbestyrelsesmøde. At kunne sige til sit bagland, at vi har flertal for at kunne danne en socialdemokratisk regering.

- Det er selvfølgelig noget helt særligt.

- Jeg tror, det bliver rørende, og det bliver fyldt med glæde og entusiasme, siger Mette Frederiksen til de fremmødte pressefolk, inden hun træder ind i gruppeværelset, hvor klapsalverne vælter ned over hende.

Midt i glæden må hun dog også forholde sig til kritik af aftalepapirerne.

Flere oppositionspartier har allerede beskyldt Socialdemokratiet for at begå løftebrud ved at bløde for meget op for den stramme udlændingepolitik.

Andre noterer sig, at aftalen mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten intet indeholder om en ret til tidligere folkepension, som Socialdemokratiet ellers gik til valg på at få indført.

Det sidste tager Mette Frederiksen roligt.

- Nu går vi i gang med arbejdet og inddrager arbejdsmarkedets parter. Og jeg kommer til hver eneste dag som statsminister at kæmpe for, at vi får indført en ret til tidligere folkepension.

- Jeg nægter at tro på, at vi ikke kan finde et flertal i Folketinget for det, siger hun.

Senere onsdag - klokken 14.30 - skal hun en tur til Amalienborg. Her skal hun fortælle dronningen, at der er flertal for en ren socialdemokratisk regering. Ministerlisten ventes først præsenteret torsdag.

Rød blok fik i alt 91 mandater ved folketingsvalget 5. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce